Fødselsdagsinterview med José Saramago
Tillykke med de 100 år, senhor Saramago. Hvad er Deres planer for dagen? Jeg gætter på, at De i hvert fald ikke skal i kirke?
Uha nej, det har De da evigt ret i. De hellige har ved Gud aldrig været min kop te. Og som De ved, har jeg haft et farligt hyr med Dem. Jeg var jo nærmest nødt til at flygte til Lanzarote efter udgivelsen af ’Jesusevangeliet’.*
Ja, men De bad vist også selv om det? Bogen er jo stærkt religionskritisk, og når man beskriver Jesus og Gud som fejlbehæftede normalmennesker, kan man jo ikke undgå at få ørerne i maskinen.
Haha, De har ret – og det var nu alligevel alle pengene værd. Og der er da også rart på Lanzarote. De ved måske, at jeg jo kom tilbage til Lissabon efter min død, hvor jeg ligger begravet i jord fra Lanzarote under et oliventræ fra min fødeby?**
Ja, det står der skam endnu, så turisterne kan blive fotograferet sammen med det. Så De fortryder slet ikke Deres udfald mod kirken?
Nej, så ville jeg jo ikke have skrevet endnu en religionskritisk roman. I ’Kain’ får den jo heller ikke for lidt, da jeg lader brodermorderen Kain kritisere Gud for alle hans ugerninger. Det var jo ret sigende, at det eneste danske dagblad, der gav romanen bundkarakterer, var Kristeligt Dagblad!
Ja, De har aldrig lagt skjul på Deres holdninger, senhor Saramago. Hverken hvad religion eller politik angår.
Nu skal jeg nok høre for min kommunistiske fortid. Men dengang var tiderne anderledes! Jeg voksede op i en diktaturstat, må De huske på. Vi portugisere var fattige og undertrykte, og vi fik først demokrati i 1974!***
Jamen, jeg beskylder Dem da ikke for noget. Det er da smukt at tale de undertryktes sag. Og faktisk fik Deres roman om et samfund af blinde**** en fornyet opblomstring under corona-pandemien for et par år siden. Pludselig optrådte De side om side med stjerneforfattere som Albert Camus og Giovanni Bocaccio.
Ja, jeg bemærkede godt, at den bog pludselig gik sin sejrsgang over hele verden og blev læst med ’nye øjne’, om man så må sige… Den gik jo hen og blev ’en roman til tiden’, må man sige.
Ja, men det fortjener den også. Det er en aldeles fremragende roman – skræmmende og tankevækkende - en ægte klassiker!
Tak for de pæne ord! Nu må jeg vist sige tak for i dag; De spurgte jo, hvad jeg skulle bruge dagen på, og jeg skal selvfølgelig ud at høre fado med selveste Amália Rodrigues*****, som jævnligt underholder her blandt os døde.
Man bliver helt misundelig! Det lyder ikke så tosset at være død.
Næ, vi har skam en fest – De kan glæde Dem!
* Saramago var erklæret ateist, hvilket bragte ham på kant med det katolske Portugal og Vatikanet, da han udgav ’Jesusevangeliet’. I romanen giver Saramago sin alternative version af, hvad der kan være hændt i Israel dengang for lidt over 2.000 år siden. Den (kontra)faktiske gendigtning ledsages af en sarkastisk fortællerstemme, der hverken skåner jøder, kristne eller romere for deres respektive tro.
** Efter kontroversen med kirken brød Saramago med sit hjemland og drog i 1992 i landflygtighed på Lanzarote. Her levede han til sin død i 2010, hvor han kom tilbage for at blive begravet. Den konservative regeringsleder, som havde været årsag til bruddet, kom ikke til begravelsen.
*** Portugal oplevede sin Nellikerevolution den 25. april 1974, hvor diktatoren Marcelo Caetano blev styrtet, og demokratiet genindført efter 48 års diktatur.
**** ’En fortælling om blindhed’ er blevet en moderne klassiker. Læs mere om romanen her
***** Amália Rodrigues blev kaldt ”dronningen af fado” og hyldes efter sin død stadig som et nationalt ikon. Rodrigues døde i 1999.
Rejsen til Lissabon var sponsoreret af Rudersdal Bibliotekernes afdeling for Fiktion & Formidling. Enhver lighed med nulevende eller afdøde personer er helt og aldeles utilsigtet.
Læs mere om José Saramago på Forfatterweb
Læs mere om José Saramago på Lex.dk
Foto: Tom Palumbo