Fødselsdagsinterview med Jack Kerouac
Tillykke med de 100 år, Mr. Kerouac. De er jo svær at fange, sådan som De altid farer omkring.
Ja, jeg er jo et rastløst gemyt og har det klart bedst, når jeg er på farten. Jeg har vel egentlig altid haft krudt i røven.
Og hvad med den store dag – skal den også fejres på farten i en ordentlig koger af sprut, koffein og amfetamin?
Nej, der må jeg sige, at jeg har lært lektien. Når man ikke har nået at fejre sin 48-års fødselsdag i levende live, må man ligesom lægge stilen om.
Men så skriver De måske heller ikke mere? Det siges, at ’On the Road’ blev skrevet i en rus på kun tre uger, og at De skrev hele romanen på en telegrafrulle. Den blev i øvrigt i 2001 købt af en rigmand for 2,43 mio.$!*
Ja, myter er der jo nok af. I virkeligheden skrev jeg altså på almindelige papirark, som jeg så klistrede sammen til en 40 meter lang strimmel. Og jeg arbejdede faktisk på romanen i syv år. Og selvom jeg var dybt alkoholiseret og besat af at rejse – så var det jo vand ved siden af Neal Cassady.
Altså, manden bag pseudonymet Dean Moriarty, hovedpersonen i ’On the Road’… De var meget fascineret af Neal?
Neal Cassady var crazy! Og han var jo nærmest udødelig. Efter at have opnået berømmelse i min bog, dukkede han op som kultfigur for generationen efter os, hvor han faktisk var med som en ret central figur på busturen med the Merry Pranksters. Pranksterne havde jo os beatniks som forbilleder – og jeg optrådte da også selv i en birolle, da Tom Wolfe skrev sin bog om turen.**
Men selvom Neal Cassady var fascinerende, så er det jo altså Dem, der er gået over i historien som Kongen af beat og frontfigur for selve beatgenerationen – sammen med Ginsberg og Burroughs selvfølgelig.***
Åh ja, men det tog jo næsten livet af mig – har De måske prøvet at blive udråbt til frontfigur for en hel generation? Det er altså lidt af et ansvar!****
Ikke desto mindre var det dét, der skete. Og beatgenerationen er jo gået over i historien og er blevet beundret og efterlignet af unge i generationerne, der kom efter. Det er da noget at være stolt af!*****
Jojo, og vi havde da også en fest. Altså dér i ’47 lige efter krigen var tiden jo forvirrende og meningsløs; ligesom de unge efter 1. verdenskrig var the lost generation, var vi the beat generation, altså den forslåede generation – og vi måtte bare prøve at få det bedste ud af det og skabe vores egen mening. Og det blev så gennem farten på motorcyklen til lyden af jazzens toner. Og det er selvfølgelig også i den ånd, at ’On the Road’ blev skrevet – som et rytmisk flow, hvor det egentlig mere er bevægelsen end målet eller handlingen, der er det centrale.
Mr. Kerouac, det har været en fornøjelse! Nyd den fortsatte rejse og stay off the beaten track.******
Tak, jeg skal gøre mit bedste!
* Rullen er kendt som The Original Scroll og er en slags director’s cut med 100 siders ekstramateriale. Den rummer scener, der ikke kom med i den officielle udgave, personerne optræder under deres rigtige navne, og tonen er mere rå og upoleret, ikke mindst i de seksuelle passager, hetero- såvel som homoseksuelle.
** I 1968 udkom bogen ’The Electric Kool-Aid Acid Test’ om den legendariske bustur med Ken Keseys bus Furthur. Ken Kesey var berømt som forfatter til romanen ’Gøgereden’ om forholdene på et sindssygehospital, men to år efter udgivelsen anskaffede han bussen og drog på tur i selskab med en flok unge festaber, som kaldte sig the Merry Pranksters (de glade spøgefugle).
*** Beatgenerationen var et netværk bestående af flere hundrede kunstnere, der på en eller anden måde var tilknyttet hovedaktørerne Jack Kerouac, Allen Ginsberg og William S. Burroughs. Nøgleordet for gruppen var frigørelse, især spirituel og seksuel frigørelse, men også ligestilling mellem køn og racer.
**** Bogen ’Big Sur’, som netop er udkommet på dansk, beskriver tiden efter udgivelsen af ’On the Road’. Her har succesen næsten blæst forfatteren omkuld, og han forsøger at få styr på sig selv og få skrevet sin nye bog. Kerouac optræder under navnet Jack Duluoz, og alle personerne i bogen er kalkeret over virkelige beatpersoner.
***** ’On the Road’, eller ’Vejene’ på dansk, har bl.a. inspireret Bob Dylan, Hunter S. Thompson og Dan Turèll.
****** "Bliv ved at gå dine egne veje".
Rejsen til USA var sponsoreret af Rudersdal Bibliotekernes afdeling for Fiktion & Formidling. Enhver lighed med nulevende eller afdøde personer er helt og aldeles utilsigtet.
Læs mere om beatgenerationen på Litteratursiden
Læs mere om ’Vejene’ på Litteratursiden
Læs mere om Jack Kerouac på Lex.dk
Foto: Tom Palumbo