Podcasten: Her var je‪g‬

Går du i Rude Skov møder du forgrenede familiemedlemmer. Passerer du tre nøgne damer på Hovedgaden i Birkerød kan du måske genkende dig selv i en af dem. Og sker det, at du vandrer rundt i Dumpedalen så mærk lige efter dens bløde.. men hårde kraveben.

HER VAR JEG skriveprojekt og publikation besøger du steder i Rudersdal Kommune set gennem 23 gymnasieelevers øjne. Bogen er resultatet af et skriveværksted skabt i samarbejde mellem Rudersdal Bibliotekerne, nonprofitforlaget Ordskælv, Nærum Gymnasium og Birkerød Gymnasium. 

Lyt med, når tre af dem, Sevinc, Magnolia og Margrethe, fortæller om, hvad det at skrive betyder for dem, forløbet med skriveværksted samt hvilke ideer og tanker, de har haft med deres tekster.

Hør podcasten

Hør podcasten lige her:

Lyt til Margrethes ord

Som yngre kedede Margrethe sig bravt over kunst og litteratur, men i dag tegner og skriver hun og drømmer om at skrive grafiske noveller. Lyt med, når hun fortæller om sin vej ind i litteraturen, hvad et skrive fællesskab kan gøre for skriveprocessen samt hvorfor det er så godt at fejle!?

Lyt til: Sengelagen, skjorter og silkepapir (Soundcloud)

Lyt til: Definition af et sted (Soundcloud)

Lyt til Magnolias ord

For Magnolia har et blankt stykke papir bare uendelige mange løsninger; det at skrive er bare den bedste leg i verden. Hør Magnolias fortælling om at skrive, hvordan hun som helt lille startede med at digte historier, og hvad der driver hende så meget, at hun er i gang med at skrive på sin første novellesamling.

Lyt til: Tre nøgne damer (Soundcloud)

Lyt til Sevincs ord

Sevinc har rejst fra dagbogsskriverier til skønlitterære tekster. Hør om hendes litterære rejse, hendes drømme for fremtiden og hvilken betydning skriveværkstedet har haft for hende. Lyt også med, når hun fortæller om det skjulte, smukke budskab, der ligger gemt i hendes tekst ”Lykke, hvad er det?” 

Lyt til: Lykke, hvad er det? (Soundcloud)

Lyt til: Her bliver man spist af myg (Soundcloud)

Lån Her var jeg