Forfattere i Rudersdal: Leif Panduro
Barndommen
Leif Panduro (1923-1977) blev født på Frederiksberg. Da han var ét år gammel, stak hans far af, og hans mor blev indlagt med skizofreni. Drengen kom på børnehjem og blev senere anbragt i pleje hos sin morbror, Gregers Panduro i Ringsted.
I 1934 kom Leif Panduro på kostskole i Birkerød, hvor han boede, indtil han i 1939 tog sin realeksamen. Årene i Birkerød var ikke de lykkeligste i Panduros liv: ”Det var noget af en lidelse”, har han senere fortalt i et interview. Forfatteren har siden skildret opholdet på kostskolen via hovedpersonen i bogen 'Rend mig i traditionerne', Daniel, som går på kostskole ”et sted i Nordsjælland”.
Efter realeksamen forsøgte Panduro sig inden for en række forskellige erhverv, dog uden det store held. I 1942 gik han ind i modstandsbevægelsen og flygtede i 1943 til Sverige. Tilbage i Danmark deltog han i befrielsesaktionerne i begyndelsen af maj 1945 og blev her ramt af et vådeskud i maven. I 1947 tog han tandlægeeksamen og giftede sig i 1948 med Esther, som han havde mødt på Tandlægeskolen. Derefter fulgte forskellige jobs som tandlæge, bl.a. i Sverige og i Esbjerg. I 1965 blev han forfatter på fuld tid.
Imens Panduro arbejdede som skoletandlæge i Esbjerg debuterede han i 1957 som forfatter med den lille roman 'Av, min guldtand', som blev mødt med behersket begejstring af anmelderne. Men allerede året efter udsendte Panduro sin næste roman, 'Rend mig i traditionerne' (1958), der både blev han store gennembrud, og som siden har fået status af klassiker i den danske litteratur.
Rend mig i traditionerne
'Rend mig i traditionerne' (med en vidunderlig forside af Arne Ungermann) var den første af en lang række romaner, hvor Leif Panduro udforskede normaliteten kontra galskaben, og bogens hovedperson er den første af en stribe Panduro-skikkelser, der kommer under psykiatrisk behandling.
Bogens grundlæggende problemstillinger er alvorlige nok; men Panduro var næppe blevet så populær, som tilfældet var, hvis han ikke havde formået at servere sine portrætter af nogle mere eller mindre vanvittige personer i en humoristisk indpakning.
'Rend mig i traditionerne' blev filmatiseret i 1979 af Edward Fleming, med Henrik Koefoed i hovedrollen som den utilpassede David Dechel. Scenerne fra Davids kostskole blev optaget på Birkerød Kostskole, hvilket vel må siges at være særdeles passende.
Efter gennembruddet fulgte en stribe romaner, heriblandt den såkaldte ”tosse-trilogi” med de sigende titler 'Fern fra Danmark' (1963), 'Fejltagelsen' (1964) og 'Den gale mand' (1966). De tre romaner beskæftiger sig alle med det klassiske spørgsmål: hvem er gale, og hvem er normale?
Panduros romaner præsenterer et præcist billede af et Danmark under forandring – og ikke til det bedre. Det er dog for ingenting at regne i forhold til det danmarksbillede, der træder frem i hans serie af TV-spil, lige fra 'Hjemme hos William' (1971) til 'Louises hus' (1977).
TV-spillene
Det er i TV-spillene, Panduro finder sin helt egen stemme, og det er i TV-spillene, han formår at dissekere det moderne velfærdssamfund, hvor menneskene har så store problemer med at orientere sig og – især – med at være lykkelige.
Hovedparten af Leif Panduros TV-spil blev instrueret af Palle Kjærulff-Schmidt, som fint formåede at fange balancen mellem det komiske og det tragiske i sin iscenesættelse af de mange livsløgnere, som befolker fortællingerne. Buster Larsens Thomas i 'Farvel Thomas' er nok en af de bedste af disse beskrivelser.
Ved siden af TV-spillene har Panduro skrevet radiospil, filmmanuskripter (bl.a. 'Harry og kammertjeneren'), revytekster
(bl.a. 'Gris på gaflen'), TV-krimier (bl.a. 'Ka´de li´ østers' og 'En by i provinsen') – og meget, meget mere.
For sin indsats modtog Panduro en lang række priser, bl.a. De Gyldne Laurbær i 1970 og Det Danske Akademis Store Pris i 1971. I 1976 blev han medlem af det danske Akademi.
Skrevet af Steffen Kronborg