Pengenes magt i litteraturen

Den rå kapitalisme

Svetlana Aleksijevitj: 'Secondhand-tid'

Da Muren faldt, og med den hele Sovjetimperiet, brød også den sovjetiske planøkonomi sammen og blev nærmest fra den ene dag til den anden forvandlet til kapitalisme. Og vel at mærke ikke en kapitalisme, som vi kender den – men en helt anderledes rå og brutal én af slagsen. 

Homo sovjeticus var et menneske, der tog afstand fra de fede, uhyggelige kapitalister, som kun tænkte på egen vinding. Men pludselig blev verden forandret: Banker og handelsboder skød op overalt, biblioteker og teatre stod pludselig tomme og blev erstattet af kommercielle butikker, hvorfra de vestlige forbrugsgoder strømmede ud. De stærkeste og mest aggressive blev forretningsmænd, og de spidse albuer afløste almindelig anstændighed. Folk troede, de fik frihed og muligheder, men snart viste det sig, at det snarere var fattigdom, der ventede.

Tom Wolfe: 'Forfængelighedens bål'

Men i selve kapitalismens højborg, USA, gik det heller ikke stille for sig. I 1980’erne fik New Yorks børsmarked på Wall Street ekstra fart på og blev personificeret af yuppien, det unge, urbane karrieremenneske. Og under mottoet ”Grådighed er godt”, udtalt af børsspekulanten Gordon Gekko i filmen ’Wall Street”, blev yuppierne mere og mere skruppelløse i deres jagt på rigdom for rigdommens skyld. 

I Tom Wolfes ’Forfængelighedens bål’ er Sherman McCoy ligeledes en succesfuld WASP børsmægler med en fashionabel kone, designerlejlighed på Park Avenue og matchende elskerinde, han er kort sagt ”Universets hersker”. Lige indtil det fatale øjeblik, da han bliver involveret i en såkaldt 'hit-and-run'-ulykke. Anklagemyndighed, medier, politikere og resten af verden rotter sig sammen imod ham, og Sherman McCoy er ikke længere universets hersker. Han er faktisk det rene ingenting. 

Inflation

Hans Fallada: 'Lille mand, hvad nu?'

I romanen ’Lille mand, hvad nu?’ giver Hans Fallada stemme til ham, som vi plejer at kalde flipproletaren, småborgeren eller funktionæren. Hans navn er Johannes Pinneberg, og han er ansat i en foderstofforretning, da han bliver fyret og må se sig om efter nyt arbejde. Og et arbejde skal han have, for hans unge kone, Pusser, venter sig. Pinneberg får et nyt job som ekspedient i herreafdelingen i et stormagasin.

Men livet er ikke nemt, når pengene kun lige akkurat slår til, og der oven i købet bliver indført salgskvoter, som skal opfyldes hver måned. Og når der står masser af andre Pinnebergere parat til at overtage éns job, er det ikke nok at have en Pusser derhjemme, selvom hun er den bedste kone i verden. 

Erich Kästner: 'I hundene'

Hovedpersonen i Erich Kästners roman ’I hundene’ er Fabian, som, til forskel fra Johannes Pinneberg, er veluddannet og har et ganske velbetalt job i reklameafdelingen på en cigaretfabrik. Men ligesom Pinneberg bliver Fabian fyret og står over for en social deroute. Han driver rundt i Berlin og ender sine dage på tragikomisk vis, da han forsøger at redde en dreng fra at drukne. Som det lakonisk hedder: ”Den lille dreng svømmede tudende i land. Fabian druknede. Han kunne desværre ikke svømme.”

Klassesamfundet

Edward St. Aubyn: Patrick Melrose-romanerne

Før USA og Wall Street blev toneangivende i pengeverdenen var Storbritannien verdens førende nation. Her blev klassesamfundet udviklet og forfinet med herskab og tjenestefolk, som alle kendte deres plads i et urokkeligt samfundshierarki. Og på øverste hylde, såvel litterært som samfundsmæssigt, finder vi Edward St. Aubyn og hans fem Patrick Melrose-romaner, som giver os et skarpt signalement af den britiske overklasse fra slutningen af ’60’erne og frem til nutiden, oplevet gennem en af ”deres egne”:

Patrick Melrose bliver født med en guldske i munden, men hans barndom bliver ikke kun rig på materiel velstand, men også på svigt og seksuelle overgreb. Og det er det dobbelte svigt fra forældrenes side, der kommer til at præge Patricks liv, som de følgende fire romaner beskriver. 

Penge er altså ikke nødvendigvis ensbetydende med lykke. Men omvendt kan ens lykke godt afhænge af penge. Og det vidste Jane Austen. I hele sit forfatterskab kredser Jane Austen om emnet penge vs. kærlighed. For hun vidste om nogen, hvilken betydning de dele havde i det britiske samfund omkring år 1800.

Jane Austen: 'Stolthed og fordom'

I hendes mest berømte roman ’Stolthed og fordom’ er de fem Bennett-døtre helt afhængige af et godt giftermål, eftersom kvinder ikke kan arve noget. Og det er mere held end forstand, at det faktisk lykkes Elizabeth Bennett at blive gift med den overordentligt velhavende Mr. Darcy, som hun længe ikke bryder sig om, men som viser sig at være hendes eneste ene. 

Dynastiernes fald

Tomasi di Lampedusa: 'Leoparden'

Når uligheden bliver for stor, stiger risikoen for revolution. Og i kølvandet på revolutioner og krige bliver samfundsordenen ofte fornyet. Da Garibaldi i 1860 gik i land på Sicilien med sin 1000 mand store oprørshær, indvarslede han en ny tid for øen, som del af et samlet Italien. Et Italien, som ikke gav plads til de gamle dynastier som Salinaerne.

Men fyrsten af Salina, kaldet ”Leoparden” er en klog mand, som indser det håbløse i at bekæmpe de nye tider og godvilligt giver magten videre til den ny tids mennesker, som hans egen nevø Tancredi. Da fyrsten lægger sig til at dø, er det med fred i sindet, selv om alt omkring er smuldret bort, såvel penge som besiddelser og magt. 

Thomas Mann: 'Buddenbrooks'

Huset Buddenbrook blev grundlagt i 1768 af Johann Buddenbrook i den driftige hansestad Lübeck og er for hver generation kun blevet rigere og mere velkonsolideret. Men verden ændrer sig, og heller ikke borgerskabets epoke varede evigt, da jernkansleren Bismarck gav rum for en ny verdensorden, hvor de gamle dyder måtte vige pladsen for en ny, brutal markedsøkonomi.

I det buddenbrookske hus bliver de to søskende Thomas og Antonie begge skyld i husets fald; han pga. økonomiske fejldispositioner, hun pga. to fejlslagne ægteskaber med svindlere. De efterlades med bristede illusioner og uden tro på andre mennesker.

Drømmen om rigdom

F. Scott Fitzgerald: 'Den store Gatsby'

Når man ingen har, er det kun naturligt at drømme om penge og rigdom. I ’Den store Gatsby’ er Jay Gatsby opkomlingen, der er blevet rig på mere eller mindre lyssky forretninger, kun i håbet om dermed at kunne vinde sin ungdoms elskede, Daisy. Men Daisy er blevet gift med Tom, som til gengæld har en elskerinde ved siden af. 'Den store Gatsby' er et forvrænget billede på den amerikanske drøm, hvor drømmen om penge som lykkebringer viser sig uholdbar og direkte katastrofal.

Petronius Arbiter: 'Satyricon'

’Den store Gatsby’ har et litterært forbillede i antikkens Rom, hvor Petronius forfattede sin ’Satyricon’. Petronius var tilknyttet kejser Neros hof som elegántiae árbiter, dvs. en slags smagsdommer, indtil kejseren tvang ham til at begå selvmord – måske fordi Nero genkendte sig selv i karikeret form i romanen. 

Hovedpersonen i ’Satyricon’ er Trimalchio, hvis motto er ”køb og sælg til gode priser”, og selv om han er født som slave, har han formået at skaffe sig en rigdom større end sit fædrelands; han er så rig, at han ikke selv har set alle sine besiddelser; som han siger: Nu vil jeg gerne føje Sicilien til mine jordlodder, så jeg kan rejse til Afrika uden at forlade min ejendom”. 

Hernan Diaz: 'Tillid'

Trimalchios historie var altså selve sindbilledet på The American Dream og dens forestilling om, at enhver er sin egen lykkes smed. Den historie får vi også i Hernan Diaz’ roman ’Tillid’, hvor rigmanden Benjamin Rask får opbygget sin enorme formue ved med tilsyneladende profetiske evner at udnytte markedets smuthuller og genveje og gøre andres død til sit brød.

Denne historie viser sig dog at være fiktion, eller en fiktion bygget over virkelige begivenheder, som vi får fortalt i romanens anden del. I alt fire forskellige versioner af den samme historie bliver det til, som hver især modsiger hinanden. For hvem har egentlig patent på sandheden – og kan den købes for penge?

Charles Dickens: 'Et juleeventyr' og 'Store forventninger'

Drømmen om penge er ikke kun forbeholdt dem med mulighed for at få dem. I det fastlåste britiske klassesamfund bliver drømmen om penge indimellem indfriet vha. udefrakommende omstændigheder. I ’Et juleeventyr’ er den gamle gnier Scrooge ikke til sinds at dele ud af sin rigdom, førend han i drømme bliver mindet om, hvorfor det alligevel kan være en god idé. Og i 'Store forventninger' er det den fattige og forældreløse dreng Pips egen uselviske gode gerning, der kommer til at spille en afgørende rolle for hans senere rigdom. 

Charles Dickens var de fattiges talerør, og hans romaner - og arbejde i øvrigt - kom til at bane vejen for sociale reformer i England. 

I det 19. århundredes industrisamfund var den sociale nød stor. Ikke kun i England, men også i Frankrig, hvor Honoré de Balzac så kapitalismens ødelæggelser. Balzac satte sig for at dedikere sit liv og forfatterskab til at dissekere samfundets råddenskab og udstille al menneskelig dårskab og skrev sit enorme oevre på omkring 100 værker under den fælles titel ’Den menneskelige komedie’.

Honoré de Balzac: 'Gamle Goriot'

I romanen ’Gamle Goriot’ kommer den unge Eugène Rastignac til Paris for at studere jura. Der går imidlertid ikke lang tid, førend den unge mand kommer i kløerne på mere skruppelløse eksistenser, som viser ham en hurtigere vej til rigdom: Han skal blot introduceres i de adelige kredse og få sig en rig kvindelig velynder. Og Eugène er straks fyr og flamme; han viser sig at have et helt særligt talent for at realisere sin drøm om hurtig rigdom.

Men det viser sig, at den enes brød er den andens død, hvilket efterlader Eugène i et dilemma mellem lyst og moral. For hvor langt skal han gå i retfærdighedens navn, og skal han give afkald på sin egen lykke og rigdom til fordel for moralske principper?

Fjodor Dostojevskij: 'Spilleren'

En af måderne at komme nemt til penge er på kasinoet. Her kan enhver være sin egen lykkes smed uden at skade andre. Og ifølge Fjodor Dostojevskij er ludomani en særlig russisk last; russeren vil hellere satse alt i risikable spil end henslæbe sit liv i kedsommeligt arbejde.

I hans lille roman ’Spilleren’ er spilledjævlen den egentlige hovedperson, dén, som tager magten over personerne på skift. For da den unge huslærer Aleksej Ivanovitj først opdager, hvor nemt det går med at vinde, er han fortabt. Til at starte med spiller han for at kunne vinde sin elskede, men den hurtige gevinst forsvinder lige så hurtigt, som den kom, og det kan ikke gå hurtigt nok med at komme tilbage til spillebordet. Når spilledjævlen først har fat, er der ingen vej tilbage...

Asta Olivia Nordenhof: 'Penge på lommen'

Da Asta Olivia Nordenhof for et par år siden udgav sin lille roman Penge på lommen om mordbranden på Scandinavian Star, ramte hun lige ned i et brandaktuelt emne. For selv om branden efterhånden ligger 30 år tilbage i tiden, kan den stadig skabe både debat og alenlange avisartikler. 

’Penge på lommen’ er historien om Kurt og Maggie, som har en nogenlunde gennemsnitlig tilværelse, men pengene er små, og de har begge haft et hårdt liv. Så da Kurt får tilbuddet om en hurtig investering i Vognmandsruten, slår han til. Og så er hans skæbne beseglet; fra det øjeblik ved vi læsere, at Kurt og Maggie er ruinerede, i første omgang økonomisk, sidenhen også menneskeligt. 

Mønsterbryderne

Kristian Bang Foss: 'Frank vender hjem'

Penge på lommen er godt at have, men det er ikke altid nok, hvis man vil op i samfundet. Her er de sociale koder mindst lige så vigtige at kende til. Det oplever Frank på egen krop i Kristian Bang Foss’ roman ’Frank vender hjem’. Frank er ellers født nederst i samfundspyramiden, men mod alle odds kommer han på universitetet og møder Thea, som bliver hans vej ind i de højere sociale lag. 

Men da han første gang skal møde hendes forældre, går det mildest talt galt: Frank spørger efter rævesovsen, selvom der kun er røget, og ikke gravad laks på bordet. BIG MISTAKE! Og da han derefter smadrer én af morens Flora Danica-tallerkner, er hans dage i familien talte… 

Annie Ernaux: 'Min far '

Meget bedre går det ikke Annie Ernaux’ far, da han får sin egen forretning og kommer ind i middelklassen. Han oplever den sociale opstigning som en grundfølelse af ikke at være på sikker grund. Hele tiden er han på vagt over for, hvad andre mener, og han tolker (og overfortolker) alt, hvad folk siger.

Ting ophøjes til noget helligt, og det gælder om at passe ind, så man anskaffer sig ikke noget af lyst eller personlig smag, men fordi maleren, snedkeren og møbelhandleren siger, at det er de rette valg.