Kvindemænd og mandekvinder - kønsidentiteter i litteraturen

14.03.23
Kønsidentitet er ikke kun biologi; det handler i høj grad også om, hvad man føler og identificerer sig som. Derfor kan man i dag møde helt op til 100 forskellige køn. De kalder sig LGBT+ - men bag hvert bogstav gemmer sig individuelle skæbner og personlige historier.

Myter om køn

Ovid: 'Metamorfoser'

Helt fra antikkens tid har man kendt til myter om flydende kønsidentiteter, og Ovid genfortæller i sine 'Metamorfoser' bl.a. myten om Salmacis og Hermaphroditus. Hermaphroditus var søn af guden Hermes og gudinden Aphrodite og en overordentligt smuk dreng. Da han 15 år gammel bader i en kilde, bliver han omfavnet af en nymfe, som beder guderne om at smelte sammen med ham. Og da han kommer op af vandet, er han blevet pige forneden.

I myten om Iphis, bliver pigen Iphis opdraget som dreng. Hun vokser op og bliver forlovet med i Ianthe, men da brylluppet nærmer sig, påkalder hendes fortvivlede mor guderne om hjælp. Og på dagen for ceremonien, begynder Iphis’ forvandling; hun får mere markerede træk og kortere hår – og da hun møder sin tilkommende, er hun blevet en mand.
 

Platon: 'Symposion'

I Platons berømte fortælling om kærlighedens oprindelse, var de første mennesker kugleformede hermafroditter med fire arme og fire ben. Men Zeus kløvede kuglen i to, og lige siden har vi mennesker længtes efter den bedre halvdel og den eneste ene, som skal få os til at smelte sammen og blive hele mennesker.

Crossdressing

Tøj og udseende i det hele taget har meget at sige i forhold til vores kønsidentitet. I vor tid forbinder vi hovedsageligt kjoler med kvinder og bukser med mænd. Men hvor kvinder som bekendt stadig oplever undertrykkelse rundt omkring i samfundet, gælder det modsatte sjovt nok for tøj.

Kvinder har mange flere muligheder for at variere deres udtryk og skifte mellem kjole og bukser end mænd; her skal man være indstillet på at vække opsigt, hvis man tager ”dametøj” på. 

Halldór Laxness: 'Salka Valka'

I Island havde det lige siden sagatiden været forbudt for kvinder at gå i bukser og for mænd at gå i kjole. Derfor var Salka Valka, hovedpersonen i Halldor Laxness’ romanklassiker fra 1931, en yderst modig og bemærkelsesværdig kvinde, da hun tillod sig at gå i bukser.

'Salka Valka' handler om naturbarnet Salka, som vokser op med en enlig mor i det fattige Island. Hun er stædig og viljestærk, og selvom hendes kort fra starten er dårlige, er hun en fighter og en overlever. Salka finder styrke i at gå i bukser trods omverdenens fordømmelse, og hun ender da også med at finde kærligheden.

'Salka Valka' blev egentlig først til som filmmanuskript, og der havde den undertitlen Kvinden i bukser – og hovedrollen skulle være spillet af den androgyne Greta Garbo. Det kom hun aldrig til, til gengæld blev der en roman ud af historien.

I det elizabethanske teater blev samtlige kvinderoller spillet af mænd. Men det åbnede til gengæld muligheden for en leg med køn, som er blevet en vigtig del af vores kulturarv: 

William Shakespeare: 'Helligtrekongersaften'

'Helligtrekongersaften' handler om en skibbruden ung kvinde, som knust af sorg over tabet af sin tvillingebror, som hun tror druknet, forklæder sig som mand. Under navnet Cesario bliver hun tjener for hertugen Orsino og må undertrykke sin øjeblikkelige forelskelse i ham, da hun får opgaven at være budbringer for hans bejlen til grevinden Olivia.

Men skæbnen vil, at grevinden efterhånden forelsker sig mere og mere i Cesario - Viola i mandetøj. Og eftersom rollen som Viola på Shakespeares tid blev spillet af en mand, der spiller en kvinde, der er klædt ud som mand, har det nok skruet endnu en tak op for underholdningsværdien. 

På Shakespeares tid var der vist ikke noget, der hed crossdressing, selv om fænomenet altså levede i bedste velgående. Men i vores tid har begrebet fået fornyet opmærksomhed i forbindelse med debatten om kønsidentitet.

Ditlev Tamm: 'Skabt som mand og kvinde'

Én, der i den grad har gjort sig bemærket for at springe ud som crossdresser i en sen alder, er Ditlev Tamm. ’Professor på høje hæle’, kalder han sig i DR’s serie om fænomenet. Og i bogen 'Skabt som mand og kvinde' fortæller han historien om en ligesindet fra solkongens tid ved navn Abbé de Choisy. 

Choisy, blev opdraget som pige for at skaffe hans mor lettere adgang til hoffet. Og det passede ham åbenbart så godt, at han fortsatte at leve med dobbeltheden resten af livet. I 1695 sprang han ud som forfatter og foregangsmand inden for transgender-litteratur med en novelle om en pige, der vokser op som dreng, men som voksen forelsker sig i en mand, som heldigvis viser sig at være en kvinde – og sådan går tingene alligevel op i en højere enhed. 

'Skabt som mand og kvinde' er ikke ”bare” en biografi – den er i lige så høj grad kulturhistorie, som gør os klogere på både crossdressing, historie og kønsidentitet. 
 

Mellem to køn - transmænd

Ida Holmegaard: 'Look'

Ida Holmegaards bog 'Look' er en usædvanlig bog, fordi den både er et sociologisk studie i tøj og en udviklingshistorie om kønsidentitet. For Ida Holmegaard er tøjets betydning ekstra vigtigt, fordi hun selv er på jagt efter sin kønsidentitet, som i løbet af bogen bliver mere og mere flydende. 

Da Ida Holmegaard var barn, ville hun helst klædes ud som Jim fra Skatteøen til fastelavn. Som 14-årig læste hun 'The Catcher in the Rye' – og identificerede sig med dens hovedperson uden at tænke nærmere over, at han havde et andet køn end hende. Hun beskriver, hvordan hun ikke ved, om hun er født i den rigtige eller den forkerte krop, men at hun altid har følt dét at gå i kjole som en slags drag. 

Så da Ida Holmegaard i 2020, efter bogens udgivelse, skiftede navn til det kønsneutrale Luka, lå det helt naturligt i forlængelse af hendes fortælling i 'Look'. 

Jeffrey Eugenides: 'Middlesex'

Men Ida Holmegaard er ikke den første, der har skrevet om transseksualitet. I 2003 udkom en roman med den meget rammende titel, 'Middlesex'. Både rammende og begavet, fordi den spiller på dobbeltheden mellem navnet på den gade i Detroit, hvor hovedpersonen bor, og på hens tvekønnethed. 

Forsidefoto: "Middlesex"

'Middlesex' er historien om Calliope Stephanides' opvækst som pige, indtil det går op for hende og hendes omgivelser, at hendes køn ikke så let lader sig bestemme ud fra hverken fysiske eller psykiske kriterier. Cal har ikke meget lyst til at lægge sig under kniven for at blive fuldt og helt enten mand eller kvinde. Men da hendes seksuelle præferencer fra pubertetsalderen er gået i retning af piger, drager hun konsekvensen af det, så langt det nu lader sig gøre.

Cals historie er del af en større historie om indavlede familier og den nedarvede kromosomfejl, som var et resultat af indavlen. Og samtidig væves Cals personlige historie sammen med fortællingen om slægten af græske emigranter, der efter tyrkernes blodige annektering af Tyrkiets tidligere hellenske vestkyst, udvandrede til USA.

Maggie Nelson: 'Argonauterne'

På engelsk bruger man ordene butch om en lesbisk kvinde, der identificerer sig som mand, mens en femme er det kvindelige modstykke. 

De betegnelser kan man f.eks. møde hos den lesbiske amerikanske forfatter Maggie Nelson, som i bogen 'Argonauterne' fortæller om den periode, hvor hun blev gravid og fødte sin søn, mens hendes ægtefælle, kunstneren Harry Dodge, samtidig gennemgik en hormonbehandling henimod en mere maskulin krop. 

Hun beskriver simpelthen de to forløb som paralleller, hvor den ene krop forvandler sig til det ultimativt kvindelige, nemlig moderen, mens den anden krop gennemlever den modsatte transformation. 

Ikke noget under, at det sætter gang i tankeprocessen hos Maggie, som krydrer sin fortælling med citater fra forskellige feministiske tænkere. Det er altså ikke bare en personlig erindringsbog, men i høj grad også en bog om kønsidentitet generelt. For Harry har faktisk ikke noget ønske om at blive en ”rigtig” mand – han har det fint med at være ”butch på testosteron”.

Mellem to køn - transkvinder

Torrey Peters: Detransition, Baby

At skifte køn er ikke altid nemt, og indimellem fortryder man undervejs og vender tilbage til sit oprindelige køn. Det er tilfældet i 'Detransition, Baby', hvor James bliver til Amy for derefter at blive Ames igen. Han forlader sin transkæreste, Reese og får en ny identitet som mand. 

Efter detransitionen gør Ames en kvinde gravid, og det gør det unægtelig lidt kompliceret, da han faktisk gerne vil have barnet, men ikke magter at påtage sig rollen som far. Ikke efter at have levet seks år som kvinde. Så han benytter muligheden for at forsøge at genetablere sit forhold til Reese ved at skabe en familie med tre voksne og ét barn. 

'Detransition, Baby' er blevet kaldt en klassiker for det 21. århundrede for dens rørende beskrivelse af, hvordan det føles at være kvinde fanget i en mandekrop med alle de drømme, håb og længsler om et liv som alle andres. Men hvor omverdenens fordømmende blikke hele tiden minder om, at det liv ikke er muligt - endnu.

Virginia Woolf: 'Orlando'

Kønnet er altså en omskiftelig størrelse. Og det vidste Virginia Woolf, som i 1928 udgav romanen 'Orlando', som i dag anses for at være forbilledet for al transkønnet litteratur. 

Drengen Orlando kommer til verden i 1600-tallets London, hvor han lever det vilde ungdomsliv, hvorefter han kommer til Konstantinopel som ambassadør og en dag vågner op som kvinde. Derefter lever hun blandt sigøjnere, for sidenhen at komme tilbage til London, hvor hun gifter sig med en flot sømand, og et par hundrede år senere får de en søn. 

Temaet i romanen var ikke grebet ud af luften, eftersom Virginia Woolf selv var biseksuel og havde forhold til kvinder med lige så indviklede kærlighedsliv som hendes eget, samtidig med at hun var lykkeligt gift. I 1922 mødte Virginia Vita Sackville-West og gjorde hende til hovedperson i romanen.

Vitas søn, Nigel, kaldte 'Orlando' “litteraturens længste og mest charmerende kærlighedsbrev”.
 

Ali Smith: 'Begge dele'

Ali Smith er åndsbeslægtet med Virginia Woolf i hendes raffinerede leg med flydende køn. I 'Begge dele' går form og indhold op i en højere enhed ved at lade to tilsyneladende uafhængige historier kunne læses i vilkårlig rækkefølge: 

Forsidefoto: "Begge dele"

I 1400-tallet fortæller freskomaleren Francesco del Cossa om sit liv. Og i nutiden har Georgia, kaldet George, mistet sin elskede mor, og gennemlever en mørk sorgproces. Hun finder trøst i et billede af kunstneren, som hun finder på National Gallery, og gennem billedet mødes fortid og nutid, kunstner og beskuer. Ligesom de mødes i en fælles dobbeltkønnethed, for Francesco har måttet klæde sig som mand for at få en læreplads som maler.

Francesco og George er eksempler fra hver deres tid på kønnenes muligheder og begrænsninger. Og før kønsskifteoperation blev mulig i begyndelsen af det 20. århundrede, var livet som både transkønnet bestemt ikke en dans på roser.

Den homoseksuelle udfordring

Knud Petersen: Dengang da jeg var pige

Det kan man læse om i 'Dengang da jeg var pige', som udkom sidste år fulgt af meget fine anmelderord. Ikke så meget for dens litterære kvaliteter, men pga. dens dokumentationsværdi og muligheden for et meget sjældent kig ind i netop Københavns homoseksuelle miljø i 1910’erne og 20’erne. 

Knud Petersen var en ung bagerlærling på en 14-17 år, da han første gang mødte ”Alvilda”. Alvilda var, trods navnet, en mand, men i de her kredse havde alle ”hanpigerne” pigenavne, og de definerer sig selv som piger. På den måde får Knud navnet Bella. Alle pigerne har forskellige og ofte smertelige historier om livet som pige, for der følger ofte øretæver med, når omgivelserne finder ud af, hvordan det forholder sig, men holde op – det kan de ikke. 

Alvilda var garder, da hun blev afsløret og smidt ud af garden, og hun måtte også en tur omkring Kommunehospitalets sjette afdeling, hvor mange homoseksuelle blev indlagt i et forsøg på at ”kurere” dem. Hanpigerne har deres faste mødesteder, og når de skal have en pause fra turene op og ned ad Nørre Voldgade, fra tissehuset på Grønttorvet og tissehuset på Sølvtorvet, så går de ned til Mutter Røv i Gothersgade, som passer godt på hanpigerne og beskytter dem mod mandlige overgreb. 

'Dengang da jeg var pige' er en helt speciel læseoplevelse og et indblik i et barsk, men også hjertevarmt miljø, hvor veninderne i årevis holder sammen mod en fordomsfuld og fordømmende omverden.

Niviaq Korneliussen: 'Homo Sapienne'

At være homoseksuel i et lille samfund er en helt særlig udfordring. Da Niviaq Korneliussen blev belønnet med Nordisk Råds Litteraturpris forrige år, var det i høj grad netop for at sætte emner som homoseksualitet og selvmord på den litterære dagsorden.

Debutromanen 'Homo Sapienne' er en ungdomsroman om fem unge mennesker, som forsøger at finde deres vej og identitet i den meget lille grønlandske hovedstad. Her går weekenderne op i druk, og når barerne lukker, fortsætter efterfesten som regel i privat regi hjemme hos hvem, der nu vælger at åbne sine døre.

Det er meget rørende at følge de unges trængsler med at få livet til at gå op, og Niviaq gengiver dialog i SMS-form, hvor utroskab opdages, når kæresten ved et uheld ser beskeden fra den forkerte. Som måske viser sig at være den rigtige. 

Noget af dét, der kendetegner den unge generation er deres åbne indstilling til køn og seksualitet, og Niviaq Korneliussen beskriver levende, hvordan den ene unge lesbiske kvinde pludselig finder ud af, at hendes kvindelige kæreste faktisk ikke er en rigtig kvinde, men definerer sig som mand, og som derfor ikke kan fungere som kæreste for hende, som jo er til kvinder… 

Kristina Nya Glaffey: 'Padder og krybdyr'

En anden forfatter, der via sit forfatterskab har åbnet døren for os læsere og givet et indblik i en lesbisk verden, er Kristina Nya Glaffey. 

I bogen 'Padder og krybdyr' tordner hun både mod både de lesbiske kvinder, der har taget patent på fortællingen om det at være lesbisk, og mod en fordomsfuld verden, som putter alle lesbiske i samme bås. Som om man ikke som lesbisk kan tilhøre forskellige socialklasser og i øvrigt være lige så forskellige som alle andre mennesker og altså ikke KUN være defineret af sin seksualitet. 

Bogen er nærmest et kampskrift, som handler om de overvejelser og forhindringer, den lesbiske møder på sin vej til at blive mor ved kunstig befrugtning. For udover de udfordringer, som heteroseksuelle står over for ved valget af donor, har de lesbiske den ekstra, at der jo her er tale om to ”mødre”, mor ét og mor og to – men kun én kan blive gravid. 

Det lyder alvorligt – men er virkelig sjovt, for Glaffey lægger ikke fingrene imellem, når hun deler øretæver ud og er ikke bange for at fremstå som usympatisk i sin egen fordomsfuldhed…  
 

Uden køn - androgyn

Christina Stoltz: 'Cahun'

At være lesbisk er ikke en entydig størrelse, og  Claude Cahun er heller ikke lige til at sætte i bås. I Christina Stoltz’ exofiktive roman, 'Cahun', får vi historien om pigen Lucy, som bliver født ind i en overklassefamilie i Nantes i Nordfrankrig i 1894. Da hun er tre år gammel bliver hendes mor sindssyg og indlagt på en lukket afdeling, hvorfra hun aldrig kommer ud igen. Så Lucy bliver passet af sin farmor, som overlader hende til sig selv og hendes livlige fantasiverden. Her dukker Lucys fantasiven, Soldaten, op. 

Soldaten er ikke en fast karakter; han skifter form og figur; han kan være menneske eller ting, og han kan leve sit eget liv, adskilt fra Lucy, eller sammen med hende – og kun Lucy og hendes samlever og livs kærlighed, Suzanne, kan se Soldaten. Soldaten skal selvfølgelig ikke forstås bogstaveligt, men som en udspaltning af Lucy selv. For Lucy er identiteten flydende; hun definerer sig som intetkøn, og da hendes fætter dør, tager hun hans navn og kalder sig nu Claude Cahun.
 

Ursula K. Le Guin: 'Mørkets venstre hånd'

Og det bringer os frem til Ursula K. Le Guins roman 'Mørkets venstre hånd' fra 1969. Romanen her foregår i en fjern fremtid på planeten Vinter. Her er beboerne androgyne, dvs. ukønnede væsner, som går i brunst én gang om året, hvor de udvikler kønsdele for at kunne parre sig, føde og amme deres børn, for derefter at gå tilbage til androgyn tilstand. Den samme person kan altså være far til ét barn og mor til et andet. Der er særligt én sætning i bogen, der er berømt, og den lyder: ”Kongen var gravid”.

Der findes personer på Vinter, som er født kønnede, men de betragtes som perversiteter, ligesom de er på vagt over for en besøgende fra jorden, som jo går rundt og er ”parringsklar” hele tiden! Der er absolut store fordele ved at være kønsneutral: Voldtægt eksisterer ikke, og der er ingen forstyrrende flirten, ingen sexisme – for ikke at tale om #MeToo. Ligesom der ikke er krig, for krig er så tæt forbundet med en maskulin tilgang til verden, at den simpelthen ikke er blevet opfundet. 

Ursula K. Le Guin var en berømt science fiction-forfatter i sin samtid, og i dag har hun fået en revival og er nærmest gået hen og blevet kult. I denne roman viser hun, hvor meget køn fylder i verden, hvor stor betydning det har for, hvordan vi indretter den, og hvordan der ville se ud, hvis vi ingen køn havde. Og på den måde er hun jo hypermoderne.

Le Guin er i øvrigt sidenhen blevet kritiseret for ikke at være radikal nok, eftersom hun faktisk bruger pronomenet ”han” om beboerne på Vinter, hvilket jo i dén grad gør noget ved læsningen; i dag ville hun nok have brugt hen. Og som et lille kuriosum, brugte hun selv faktisk kun sine forbogstaver U.K. Le Guin, da hun også i 1969 fik en novelle trykt i mandebladet Playboy. Der gik det ikke, at en forfatter hed Ursula.

De nye kønsroller

Kan mænd være feminister? Spørger man den norske forfatter Geir Gulliksen, er svaret ja. Det kan man opfatte som et paradoks, men for Gulliksen er det helt naturligt. Da han første gang stiftede bekendtskab med kvindesagen gik det med ét slag gik op for ham, at han befandt sig på den forkerte side af historien i kraft af sit maskuline køn. At kvinderne var blevet undertrykt hidtil, og at mænd havde en masse privilegier, kun fordi de var mænd – og hvor forkert det helt åbenlyst var. 

Så han blev feminist, dvs. at han forsøgte at nuancere billederne af, hvad der er kvindeligt, og hvad der er mandligt. At identiteten er flydende, og at man ikke behøver at underordne sig de traditionelle, stereotype kønsroller. 

Geir Gulliksen: 'Den jeg skulle blive'

I bogen 'Den jeg skulle blive' giver han stemme til Henning, som har levet sit liv som heteroseksuel mand med to skilsmisser og to døtre i bagagen. Men han har aldrig rigtig fundet sig tilpas sammen med kvinder, og nu er det ved at gå op for ham, at han måske er homoseksuel. Så han kaster sig ud i projektet og bliver en hel del klogere på sig selv – eller gør han…?

Det viser sig, at homoseksualitet er en lige så kompleks størrelse som heteroseksuel, og at det ikke nødvendigvis løser alle problemer at skifte seksualpartner, uanset køn – måske er kønnet ikke så afgørende, men snarere de personlighedstræk, der definerer den enkelte. For Henning indser, at det er i mødet med andre og deres blik på ham, at han bliver til.