Forfattere i Rudersdal: Martin Andersen Nexø
Martin Andersen Nexø i Holte
I årene 1946-1951 boede Martin Andersen Nexø (1869-1954) i Holte på Morlenesvej 36. Sine sidste år tilbragte Andersen Nexø i Dresden, hvor han var blevet udnævnt til æresborger.
Om sin tid i Holte har Nexø flere gange fortalt kort i breve til bekendte. F.eks.: ”Vi har ogsaa solgt vort Hus paa Landet og købt en Villa her i Holte, hvor her er Søer og Skove – og god Forbindelse med København” (brev til Josef Kjellgren, 1945).
I 1946, efter flytningen, skriver Nexø bl.a. til Ingeborg Petersen: ” Bl.a. har jeg forladt Stenløse og er flyttet her til Holte, hvor vi har købt os et Hus. Det er ikke saa blæsende her som i Stenløse, hvor der knap fandtes et Træ i Miles Omkreds, og saa er det ret nær ved Hovedstaden – og dog langt nok borte fra den til at være fredfyldt”.
Pelle og Ditte
Martin Andersen Nexø er i dag primært kendt for sine to store romaner: 'Pelle Erobreren' (1906-10) og 'Ditte Menneskebarn' (1917-21), begge bøger filmatiseret og begge fortsat eksamens-pensum i de danske gymnasier.:
”Det var herude Socialismen og de ny Fremgangsmaader holdt til; Pelle drev ofte herud efter Fyraften for at ligge lidt ind i alt det-te. Hvad det var vidste han ikke, og havde ikke vovet at kaste sig ind i det – fremmed som han endnu følte sig; men det øvede en dragende Magt over ham. Men i Dag glemte han at han var en fremmed her, og lod sig gribe af det lange taktfaste Traadd der bar over Broen og ud ad Nørrebrogade. Nu var han selv Fagfor-eningsmand; han var som enhver af de andre, og kunde gaa lige hen til hvem han vilde og give Haandslag! Der var en egen kraf-tig Appel i disse Folks Gang som var de Soldater; han gled uvil-kaarlig ind i Fodslaget og følte sig stærkere ved det, baaret med af Fællesskabet”.
(fra: 'Pelle Erobreren': Den store Kamp, 1909)
”Ak, Ditte var ingen slukket Stjærne, hvis efterladte Plads i Rummet maatte registreres for Tid og Evighed. Som en Snylter kom hun anstigende – hun blev i al Fald modtaget som en saadan; det var med Nød og næppe hun tiltvang sig Adgang til Tilværelsen. Som en af den store graa Flok på halvanden Milliard tog hun sin Gærning op og gjorde Lige for sig. Jorden blev rigere ved hende, men uden at det kunde henføres til hende. Hun var blot en af de navnløse mange – Menneskebarnet hvis Kendetegn er, at dets Hænder altid er skrubbede”.
(fra: 'Ditte Menneskebarn': Mod Stjærnerne, 1921)
Ud over de store værker har Nexø skrevet romaner og noveller, altid med en social(istisk) indfaldsvinkel til stoffet og altid med en klar sympati for de svage og undertrykte. Desuden har Nexø skrevet sine erindringer i fire bind (1932-39).
Andersen Nexø kom på finansloven med fast understøttelse i 1909, men i 1942 blev støtten inddraget på grund af forfatterens kommunistiske tilhørsforhold. Nexø blev da også nødt til at flygte til Sverige i 1943. Efter et ophold i Moskva vendte han tilbage til Danmark i juni 1945.
Martin Andersen Nexø er begravet på Assistens Kirkegård i København.
Skrevet af Steffen Kronborg