Helle Helle

Ny roman af Helle Helle

11.04.18
Helle Helle kan som ingen anden beskrive en overflade, der er ved at krakelere. På fredag udkommer hendes nye roman, der, med en undertone af sorg og tab, kredser om et mor-datter forhold.

Med en nøgtern realisme indfanger Helle Helle hverdagens trivialiteter, hvor dramaet lurer under overfladen, i en stram og underspillet form. Helle Helles særlige skrivestil er blevet kaldt 'isbjergteknik'; vi får beskrevet hvad personerne siger og hvad de gør, ikke hvad de føler. Langt det meste af det, der er på spil, foregår under overfladen. 

Også i den nye roman, 'de', der udkommer fredag den 13. april, ser vi kun toppen af isbjerget i forhold til den sorg og det tab, som en mor og hendes datter med ét må leve med: "Jeg har nok slugt en sten"() "Altså en sten? siger hun, hendes mor nikker: En tung en. Her. Hun standser et øjeblik og og lægger en hånd oven på frakken, under brystet. Så fortsætter de ned mod dammen. Der er spredte krokus i buskadset, de bryder sig ikke om krokus".

På sin 50 års fødselsdag, som blev fejret på forlaget Rosinante for nogle år siden, læste Helle Helle op af dagbøger, hun havde skrevet som 10-årig. Her kunne man nærmest høre den tone, som senere skulle blive så kendetegnende for forfatterskabet: Tingene beskrives som de er, fremfor at blive analyseret. 

Helle Helle er uddannet fra Forfatterskolen, og hendes bøger er oversat til tyve sprog. Hun debuterede i 1993 med (punkt)romanen 'Eksempel på liv'. Det store folkelige gennembrud kom med romanen 'Rødby-Puttgarden'  fra 2005, som hun bl.a. vandt Kritikerprisen for. Romanen skildrer to søstres liv som ekspeditricer i parfumeriet på Rødby-Puttgarden-færgen i slutningen af 80’erne. Siden har Helle Helle skrevet en række romaner, som vi anmelder i temaet herunder. Vi præsenterer også et forfatterportræt, artikler, samt analyser af flere af hendes bøger.

Skrevet af Lise Vandborg, Litteratursiden

Materialer
Helle Helle: de : roman
Reservér
  • Bog

de : roman

Af Helle Helle (2018)
Læs mere
Helle Helle: Hvis det er : roman
Reservér
  • Bog

Hvis det er : roman

Af Helle Helle (2014)
Læs mere
Helle Helle: Noveller : Rester, Biler og dyr
Reservér
  • Bog

Noveller : Rester, Biler og dyr

Af Helle Helle (2013)
Læs mere
Helle Helle: Dette burde skrives i nutid : roman
Reservér
  • Bog

Dette burde skrives i nutid : roman

Af Helle Helle (2011)
Læs mere