Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:30
Pris
Gratis
Målgruppe
For alle
For voksne

Livestream: Grønne hverdags-klima-tricks med Jane Ibsen Piper og Rosa fra "Den store bagedyst"

09.03.23
Oplev Jane Piper Ibsen og Rosa fra "Den store bagedyst" i livestreamet samtale på storskærm, når Rudersdal Bibliotekerne varmer op til UGE 17, som er bibliotekernes store Verdensmålsuge.

Vær med, når Rosa Kildahl kendt fra den store Bagedyst og Jane Ibsen Piper, forfatter og chefkonsulent ved DeltagerDanmark deler deres bedste tips til, hvordan du kan gøre din og din families hverdag mere bæredygtig. Det foregår på Herning Bibliotek, som livestreamer til biblioteker over hele landet – også til Hovedbiblioteket i Birkerød, hvor du kan opleve samtalen mellem Jane og Rosa.

Jane og Rosa har en mission om at gøre de gamle dyder cool igen. De ved ét og andet om, hvordan kan spare både tid, penge og CO2 med ganske små hacks. Og der er meget, vi kan gøre – også helt uden at det gør ondt.

Arrangementet er gratis, men billet nødvendig.

NB. Vi byder på frisklavet kaffe og te, men du bedes medbringe din egen kop!


Program

Arrangementet foregår på Hovedbiblioteket i Birkerød. På vores storskærm vises først live fra Herning:
Kl. 19:00: Velkomst v. Pia Damsgaard/Herning Bibliotekerne/UGE17
Kl. 19:05-20:00: Oplæg og samtale mellem Jane Ibsen Piper og Rosa Kildahl.
Herefter:
Kl. 20-20.30: Spørgsmål og samtaler om klimahandlinger, ressourceforbrug og fællesskaber ved langbordene på Hovedbiblioteket i Birkerød.
Kl. 20.30: Tak for i aften.

Om oplægsholderne

Jane Ibsen Piper er forfatter til bøgerne ’Den lille guide til minimalisme’, ’Den lille guide til opsparing’ og senest ’Mormorliv – råd til at leve mere enkelt’. Derudover står hun bag bloggen Project Handmade, podcasten Minimalisme & … samt en af Danmarks største private facebookgrupper ’Minimalisme og købestop’.

Rosa Kildahl gjorde kometkarriere ved sin deltagelse i Den store bagedyst på DR i 2017. Siden har Rosa, som er på fornavn med hele Danmark, både deltaget i Vild med dans, blevet youtuber og fået over 42.000 følgere på Instagram.

Om UGE17

Streamingen laves i samarbejde med Grønne Nabofællesskaber og er optakt til UGE 17 - bibliotekernes verdensmålsuge samt Klimahandledagen d. 27. april 2023. Rudersdal Bibliotekerne deltager med flere spændende arrangementer i løbet af uge 17. Hold øje på rudbib.dk og i vores nyhedsbrev.