
Kan du strikke og/eller hækle?
17.02.20
Og har du lyst til at lære både børn og voksne at slå masker op på Bæredygtighedsdagen søndag 1. marts på Hovedbiblioteket i Birkerød?
Vi sørger for kaffe, kage og lækker suppe til dig og dine medstrikkere. Og det gode selskab giver sig selv – vi fylder nemlig huset med søde familier, spændende foredragsholdere og et væld af kreative værksteder.
Et af værkstederne bliver Strikke- og hækleskolen, som vi søger deltagere til. Har du lyst til at være med – og vise, hvordan man strikker eller hækler? Og kender du endda måske også andre, der gerne vil være med? Så vil vi meget gerne høre fra dig. Har du reste-garn og gamle strikkepinde i overskud, så tag dem gerne med.
Skriv til bibliotekar Anette Liebmann på ABSV@rudersdal.dk
Tags