Månedens læser - marts
![]() |
Navn: Mich Vraa Alder: 62 år Beskæftigelse: Forfatter og oversætter |
2. Hvad er en god bog for dig?
En bog, der fortæller sin historie på en overbevisende og medrivende måde. Og i et godt sprog. Intet er værre end at snuble over klodsede formuleringer. Man skal kunne forsvinde i en roman og glemme tid og sted omkring sig. Og man må gerne være blevet meget eller i hvert fald en smule klogere, når man har vendt den sidste side. De mest populære romaner i dag ser ud til at være grumme, blodtørstige krimier. De må opfylde et behov hos fredelige læserne. Mig siger de ingenting. Virkeligheden er så grum at jeg ikke har behov for at søge et overkill af opdigtede grusomheder i litteraturen.
3. Hvordan finder du frem til de bøger, du vil læse?
De seneste tyve år har jeg oversat flere bøger, end de fleste mennesker læser, så det har stort set givet sig selv. Jeg har heldigvis været så privilegeret, at jeg næsten kun har oversat de bedste forfattere (se ovenfor), og jeg må indrømme, at jeg ofte laver noget andet end at læse, når jeg har fri. Når ens hverdag er så fuld af litteratur, som min har været i så mange år, søger man nok andre steder hen efter fyraften.
4. Hvilken genre foretrækker du?
Romaner. Og så har jeg en svaghed for noveller. Jeg kan godt lide, at man som regel kan læse dem i ét hug, gå ind i dem og lægge dem bag sig i den samme proces. Romaner, som man lever med i lang tid, påvirker mig på en anden måde, og jeg har oplevet, at jeg har vanskeligt ved at læse romaner, samtidig med at jeg selv skriver én. Så for tiden, hvor jeg skriver på min næste roman, læser jeg kun det, jeg er nødt til i forbindelse med mit arbejde og min research, og en novelle i ny og næ. Jeg har for eksempel opdaget at »Leif Davidsen ikke bare er en dreven thrillerforfatter, men også skriver rigtig gode »noveller …
5. Hvorfor læser du bøger?
Hvorfor spiser man mad?
Mich Vraa gæster Hovedbiblioteket i Birkerød tirsdag d. 14. marts kl. 19. »Læs mere her
Vil du være Månedens læser? Så kontakt litteraturformidler Julie Garde, tlf. 4611 5757/e-mail: jg@rudersdal.dk