Ann anbefaler: Søde røde sommerdrømme af Christoffer Holst

Denne uges forunderlige fredags-fortælling er en bog, der både får hårene i nakken til at rejse sig, men også hjertet til at flyve afsted på en lyserød sky.

Det er sommer, solen bager og en varm blid brise får sommerkjolerne til at danse om de brunglødende ben. Cilla Storm glædes dog ikke over den skøn-ne sommer. Hun er blevet forladt af sin kæreste og hendes karriere køre ikke lige frem på skinner. Derfor køber hun i desperation et småt men bedårende kolonihavehus, på en hyggelig lille ø i den svenske skærgård. Her tænker hun, at hun kan slikke sin sår og få karrieren på ret køl.  

Alt bliver dog ikke helt som forventet, for en ung pige findes myrdet og Cilla var den sidste, der så hende i live. Så pludselig hvirvles Cilla ind i en mordef-terforskning, hvor der trækkes tråde tilbage til et tidligere barnelig og, hvor ikke kun én, men flere unge piger findes myrdet. 

Selvom Cilla vikles ind i efterforskningen, er det ikke kun lange og tørre af-høringer. For ved siden af mordet blomstrer et tæt venskab mellem Cilla og hendes charmerende og vinelskende nabo Rosie, som tilfældigvis også er den uhyre flotte og tiltalende efterforskers mor. Som Cilla, uden at ville indrømme det, har et svært godt øje til.

Bogens skønne og meget karismatiske karakterer er en fornøjelse at stifte be-kendtskab med, og gør at man føler sig underholdt hele vejen igennem. Uan-set om det er i selskab med, den direkte og hjertevarme Rosie, eller den ar-bejdsomme og strikse efterforsker Adam, der dog lader paraderne falde for den letter forvirrede og utrolig nysgerrige Cilla.

Fortællingens skønne vekslen mellem den solbeskinnede nutid og den mere mørke sommer for ti år siden, hvor et barnelig findes, får læserens hjerne på arbejde. For hvem er børnene for ti år siden? Og, hvad har de med de nye mord at gøre?

En dejlig bog, der på bedste vis for blandet den mørke og dystre krimigenre sammen med den lette og forførende romantik. Hvilket gør det til en bog for de fleste.  

Materialer