Om dette arrangement

Tid
14:30 - 17:30
Pris
Gratis
Målgruppe
For voksne
For voksne

Bliv din forenings grønne klimaambassadør

27.04.23
Minikursus for frivillige, der vil arbejde med bæredygtighed.

Er du engageret i det lokale foreningsliv i Rudersdal Kommune? Og har du lyst til at bidrage til den grønne omstilling gennem din forening? Så kom med på minikursus, der klæder dig på til at være ’klimaambassadører’ i dine lokale netværker! Du får undervisning, inspiration og redskaber til at arbejde med klima og bæredygtig forandring i din lokale forening.

Mini-kurset i grønt ambassadørskab finder sted den 27. april på Danmarks første nationale klimahandledag. Du vil blive undervist i konkrete forandringsredskaber og få adgang til:

  • Viden om, hvordan vi laver effektiv klimahandling i fællesskab
  • Redskaber til at samle jeres forening eller nabolag omkring grønne projekter
  • Træning i, hvordan du kan motivere andre til fælles klimahandling

Dagens fulde program kan ses her: MINIKURSUS FOR KLIMAAMBASSADØRER

Rudersdal Kommune inviterer i samarbejde med Frivilligcenter Rudersdal og Deltager Danmark lokale foreninger og ildsjæle med lyst til at arbejde videre med den grønne omstilling i sit eget lokale netværk i Rudersdal til at deltage. Som udgangspunkt kan hvert netværk / hver forening tilmelde én deltager. Det sker efter først til mølle-princippet på grund af begrænset antal deltagere.

Meld dig til via nedenstående link:

Tilmelding for foreninger til klimahandledag​

For spørgsmål kontakt Stinne Maria Thomassen smth@rudersdal.dk / 72 68 24 25.

Tags