En hånd med jord og en plante

Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion

27.02.20
At leve bæredygtigt kan gøres på mange måder. Én måde er at skrue ned for dit forbrug. Det har Nanna Hyldgaard gjort.

En morgen blev det simpelthen for meget. Børnene ud af sengen. Morgenmad. Tøj på. Ud af døren. Børn afleveret. Nu venter jobbet. Selvom man skulle tænke, at sådan en morgen lyder som noget de fleste forældre kan genkende, betyder det ikke, at det er den bedste måde for alle at leve på.

Nanna Hyldgaard er forfatter, foredragsholder og journalist.
Inden Hyldgaard selv begyndte at skrive bøger, har hun arbejdet som kommunikationschef i en grøn NGO. 

For livet med småbørn kan være hårdt og stressende. Det måtte Nanna Hyldgaard også sande. Men i stedet for at fortsætte i det samme gear, lavede Hyldgaard et regnestykke: Hvis jeg skruer mit forbrug ned med det halve, så burde jeg også kunne arbejde det halve.

Nanna Hyldgaard omlagde sit liv, skar sit forbrug ned og fik meget mere tid til sig selv og familien. For selvom det startede med at Hyldgaard manglede tid, endte hun med at leve mere bæredygtigt. Flyveturene sydpå blev udskiftet med togrejser til Tyskland. Indkøbsvanerne blev ændret og Nanna Hyldgaard opnåede det hun gerne ville.

Et blad

Bæredygtighedsdag på biblioteket

Ved at sætte sit forbrug ned, blev Hyldgaard faktisk nødt til at tænke mere bæredygtigt. I stedet for at skille sig af med den gamle slidte sofa, har hun fået den ombetrukket. Udover at sparre en lille smule penge, er det også mere bæredygtigt.

Mød Nanna Hyldgaard, en masse lokale bæredygtige organisationer samt formidling af genbrug i børnehøjde, når Rudersdal Bibliotekerne inviterer til Bæredygtighedsdag 1. marts.

Læs mere og hent billetter til Bæredygtighedensdagen