Digital post fra Rudersdal Bibliotekerne

Fra den 16. februar vil Rudersdal Bibliotekerne sende regninger og varslingsbreve om udelukkelse på grund af gebyrrestancer som digital post.

Borgere, der ikke kan modtage digital post, vil dog fortsat få regninger og varslingsbreve sendt som almindelig brevpost.

Du skal være opmærksom på, at du, hvis du har modtaget en regning, og du derefter afleverer de lånte materialer, kun skal betale gebyret.   

Gebyrrestancens størrelse fremgår ikke af varslingsbrevet, men det vil fremgå af din lånerstatus, som du kan se ved at logge dig ind på bibliotekets hjemmeside med dit cpr- eller lånerkort-nummer og din pin-kode eller du kan få det oplyst ved at henvende dig på biblioteket.