Fire billedbøger om døden og sorgen

I denne måned anbefaler børnebibliotekar Cathrine billedbøger, der omhandler døden og sorgen.

Døden er uundgåelig – vi voksne stifter bekendtskab med den, og nogle gange gælder det også for de små børn. Det kan være en bedsteforælder, der går bort, eller måske en søskende eller en forælder. Det kan være svært at snakke om døden med børn, men der findes en masse billedbøger, der behandler emnet, og som er gode at tale ud fra. Du kan for eksempel tage udgangspunkt i fortællingen, følelserne og oplevelserne, der måske spejler barnets egne følelser og oplevelser, eller bare åbner op for en snak om emnet. Billedbøgerne kan med andre ord bidrage til at skabe en mere håndgribelig forståelse for døden og følelserne omkring den. 
 
Jeg har valgt at fremhæve fire billedbøger, der på forskellige måder har fokus på døden og sorgen. Derudover har jeg oplistet en liste med forslag til andre bøger, der ligeledes behandler emnet. 


Pigen på tårehavet af Pernille Brun Andersen

Billedbogen handler om en pige, der er i sorg, fordi hun har mistet sin far. Hun beslutter sig for at tage ud og lede efter ham. I starten er hun vred og udadreagerende. På sin rejse står hun ansigt til ansigt med sorgen: en stor og rar skikkelse. Hun slår og sparker på sorgen og skælder den ud, så sorgen begynder at græde. Men efterhånden bliver pigen venner med den. Hun fortæller sorgen, at faren er død og græder nu i stedet for at være vred. Hun søger trøst hos sin mor, som hun nu kan græde sammen med. 

”Pigen fra tårehavet” beskriver vreden og sorgen, som det efterladte barn kan sidde tilbage med, på en utrolig vedkommende måde. Jeg elsker billedsiden. Der er meget lidt tekst, men billedsiden siger mere end tusind ord. Billederne er udtryksfulde og viser pigens følelser utrolig godt. Det er i mine øjne en fantastisk god måde at afbilde sorgen på. 
Lån bogen her
 

Drømmehulen af Jacob Riewe og Otto Dickmeiss

En billedbog om at være lillebror til en storebror, der dør efter lang tids sygdom. Vi befinder os på hospitalet, og storebroren er døende; mor og far græder og lillebror kravler under storebrorens hospitalseng, hvor han tænker på storebroren og prøver at forstå, hvorfor det gør så ondt i maven. Lillebroren får pludselig besøg af storebroren, men storebroren har en hemmelighed. Han er død. Han forklarer lillebroren, hvad det vil sige at være død; at ”sjælen flytter over i drømmene, og ikke længere bor i kroppen”, og at de fremover vil mødes i drømmene.

Det er en meget rørende billedbog om det at miste. Fortællingen foregår på et hospital, og den kan nemt give en lille klump i halsen. Otto Dickmeiss har lavet illustrationerne, som er så fine, konkrete men også ”luftige” i deres udtryk. 
Lån bogen her

Gamle Ven af Laurence Bourguignon og Valérie d’Heur

Historien handler om døden, men på en indirekte måde. Den handler om at acceptere, at alderdommen kan betyde, at en kær ven pludselig er blevet så gammel og træt, at han gerne vil videre, og man derfor må slippe ham.  

Den gamle elefant er blevet meget gammel. Han er træt. Hans bedste ven, musen, er stadig ung og frisk og vil gerne have, at den gamle elefant er hos ham. Men elefanten vil gerne over broen til den anden side. Det er nemlig der, hvor alle gamle elefanter tager hen, når de er  meget gamle og trætte. Broen er gået i stykker, så elefanten kan ikke krydse den. Musen vælger i sidste ende at fixe broen for at hjælpe sin ven. Han indser, at det er okay at give slip på sin gamle trætte ven.

Det er en sød historie, der trods det barske emne ikke virker sørgelig. Billederne er meget børnevenlige, og det er en ganske sød tilgang til den død, der indtræffer i forbindelse med alderdom.  
Lån bogen her

Du og jeg af Lea Synne og Stian Hole

Stian Hole og Lea Synne har skabt en meget poetisk billedbog, der også grafisk er en af de flotteste og mest originale billedbøger om døden. Billedbogen handler om en pige, der er bevidst om, at hun skal miste sin bedsteforælder. Hun, lillebroren og bedsteforælderen sejler ud i en båd, som de har gjort mange gange før. På turen overdrager bedstefaren imidlertid sine ting – de ting, der gør, at børnene kan sejle på egen hånd uden ham. Pigen bliver ked af det og vred, fordi hun bare vil have ham – og ikke hans ting. På vej hjem bliver bedstefaren for træt, og pigen må nu tage fat i årerne og sørge for, at de kommer hjem. Pigen indser, at hun må være stærk, og særligt for lillebroren; de har fortsat hinanden, og hun beslutter sig for at acceptere, at hun skal miste sin bedstefar.   

Billedbogen kræver et barn, der faktisk er ca. 6-10 år, da teksten er poetisk og ikke rummer det typiske narrativ, som man normalt forbinder med billedbøger. Stian Hole har i bogen skabt de flotteste billeder, der nærmest er overnaturlige. Det er en smuk og rørende rejse; tekstligt og grafisk.   
Lån bogen her

Andre billedbøger om døden og sorgen

Billedbøger om døden
Billedbøger om døden