Danmarkshistorien kort fortalt

Er du er nysgerrig omkring Danmarkshistorien? Så kan de små bøger i serien '100 danmarkshistorier' varmt anbefales. Her dykkes ned i emner som Modstandsbevægelsen, Sædelighedsfejden eller heksejagt - og på kun 100 sider bliver vi meget klogere.

Det er Århus universitetsforlag der udgiver bogserien, og tanken er, at der en gang om måneden gennem otte år skal udkomme en ny bog, så der til sidst er 100 bøger på hver 100 sider.

Bøgernes emner spænder meget vidt, og man overraskes af de mange skæve vinker og spændende måder at formidle stoffet på.

Det kan f.eks. være bogen 'Fisk til folket' der behandler danskernes forhold til fisk, både som erhverv og som spise. Eller 'Stormflod', der beskriver hvordan naturens kræfter har virket ind på Limfjorden og den befolkning der lever i tæt samspil med den. Ja, den handler også lidt om fisk, men der er også mange andre spændende emner som du kan se nedenfor.  

Du kn finde en tidslinje med alle bøgerne på: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/100-danmarkshistorier-tidslinje/ og husk at der hver måned kommer en lille ny.

De fleste af bøgerne findes også på eReolen både som e- og lydbøger

Du kan også kaste dig over den spændende podcast-serie af samme navn