
Om dette arrangement
Forelæsningsrække med Folkeuniversitet: Exofiktion – at give de oversete en stemme
I de seneste år er den biografiske roman drejet fra det selvbiografiske til det exobiografiske. Forfatterne inspireres af virkelighedens glemte hoved- og bipersoner. Der ligger et aktivistisk element i at genopdage det oversete og undertrykte. Og der ligger en kunstnerisk udfordring i at indleve sig i det fremmede og give det stemme og et liv.
I en forelæsningsrække af cand.mag. Lars Tonnesen ser vi på tre danske forfatteres arbejde med den exofiktionære ambition: Christina Hesselholdts ’Vivian’, Jesper Wung-Sungs ’Kvinde set fra ryggen’ og Eva Tinds ’Kvinden der samlede verden’.
Tilmelding til hold nr. 1707 inkluderer alle tre forelæsninger:
Birkerød: Torsdag 23. februar, 2. marts og 9. marts kl. 14.15-16.00.
Bemærk: Billetsalg kr. 390,- via Folkeuniversitetet:
https://www.fukbh.dk/program/litteratur-og-sprog/exofiktion-at-give-de-oversete-en-stemme
Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte: Preben Hindberg på Pehi@rudersdal.dk