Om dette arrangement

Tid
10:00 - 13:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Oplyses i forbindelse med tilmelding
Målgruppe
For børn
For børn og unge

Sommerfuglesafari i børnehøjde

08.06.24
Tag med på sommerfuglesafari og lær om sommerfuglenes forunderlige verden

Farver der flakser gennem luften på en varm sommerdag – sommerfugle er fascinerende for både store og små. 
Desværre er det ikke altid lige nemt at opleve sommerfugle i naturen, og man skal vide hvor man skal lede. Heldigvis vil sommerfugleekspert Zelina Elex Petersen tage os med på sommerfuglesafari i børnehøjde! Zelina vil fortælle om sommerfuglene liv og verden, og forhåbentlig får vi også set nogle sommerfugle undervejs. 

Om Zelina Elex Petersen:

Zelina Elex Petersen regnes for at være en af Danmarks dygtigste formidlere om sommerfugle og planter. Hun skaber opmærksomhed om natur gennem sit firma Ildfugl, hvor hun er ejer, foredragsholder, turholder på safarier, rådgiver og kommende forfatter.
Zelina har siden 2014 arbejdet på at få et nuanceret syn på arbejdet med natur i Danmark. Derfor har hun arbejdet i mange forskellige brancher, og hun har derfor en stor forståelse for problematikken med at hjælpe de ellers trængte sommerfugle og deres planter. 
Hun lægger dagligt indhold ud på Instagram (Ildfugl_com), hvor hun især deler om natur, sommerfugle, planter, men også sin interesse med det bæredygtige liv, og ”hvordan-det-lige-går-i-tilværelsen” som ny mor og hustru (generelt rimelig godt). 
Men ellers er hun at finde på sin hjemmeside Ildfugl.com, hvor hun skriver om især sommerfugle og bæredygtighed. 


Praktisk information: 

Senest en uge før modtager alle tilmeldte en mail med det præcise mødested. Zelina er gået på opdagelse efter det allerbedste sted at se sommerfugle i Rudersdal. 
Turen begynder kl. 10.00 præcist, så sørg for at være på mødestedet til tiden. 
Husk at tjekke vejrudsigten på dagen, og klæd jer på efter vejret. 
Der vil være en frokostpause undervejs, så tag en madpakke med, så holder vi frokost i det fri. 

Målgruppe: Børn fra 4 år. Børn skal være ifølge med voksne. Der skal hentes gratis billet til både barn og voksen. 

Har du spørgsmå til arrangementet kan du kontakte Signe på siber@rudersdal.dk.


 

Materialer