Foto: Klaus Rifbjerg
Konfrontation - 55 år!
Foto: Hreinn Gudlaugsson
Der er mange gode digtsamlinger i den danske lyrikhistorie, men der er ikke ret mange banebrydende værker. Og der er naturligvis endnu færre skelsættende digtsamlinger.
Man kan diskutere indholdet af begrebet ”skelsættende”; men det er næppe forkert at pege på 3 markante danske digtsamlinger, der hæver sig højt over flertallet, og som i hvert fald står helt centralt i litteraturhistorien.
De 3 digtsamlinger er Adam Oehlenschlægers Digte 1803, Johannes V. Jensens Digte 1906 og sidst, men ikke mindst, Klaus Rifbjergs Konfrontation, som i år kan fejre 55 års jubilæum.
Konfrontation var ikke Rifbjergs første digt-samling, men det er helt sikkert en af hans bedste, og det var med den digtsamling, han både slog igennem og for alvor indvarslede modernismen i den danske digtning.
I indledningsdigtet fra Rifbjergs gennembrudssamling byder han den nye tid velkommen på en både sjov, fræk og særdeles sprogbevidst måde.
Terminologi
Ja, ja, ja nu kommer jeg
ned til jer
ord.
Trompet: forblæst
Skov: vissen
Karyatide: antik
Kærlighed: løgn
Halleluja: ræb
Poesi: hvor er mit brokbind?
Opvågnen fra nedfrosset
dybtanæsticeret koma
rykvis.
Udflod: smag
Transfocator: syn
Valens: værdi
I det afsluttende digt ”Latter om eftermiddagen” truer detaljerne med helt at blokere for jeg´ets udfoldelser – men heldigvis indtræder et synsvinkelskift, som udløser en befriende latter.
Latter om eftermiddagen
Om eftermiddagen
finder vi ud af det af og til
murmel, en sveddråbe løsnes
i øjenkrogen og løber ned over
næsen, loftet,
med en hånd frigøres samtidig bevidstheden
og man ser trekanter
det fantastiske armhulekryds
tæppet, hoppe, ansigtsfarven
kommer op af en kløft
det er muligt at le.
Legemsfunktionerne
er grandiost reelle
forplantningen gudskelov
humoristisk, snabel,
menneskehedens regulære fortsættelse
fulgt på vej af
eftermiddagslatter
ellers var det
aldrig gået.
På Litteratursiden.dk har Troels Jon Posselt skrevet en kort introduktion til Konfrontation.
Heri hedder det bl.a.:
Titlen kan siges at dække over to sammenhængende bestræbelser: For det første deltog konfrontationsmodernisterne i et opgør med den stærke danske sensymbolistiske tradition og dens bekendende, religiøse litteratursyn - et opgør, som allerede var indledt i 50’erne.
Konfrontationen var ofte polemisk vendt mod sensymbolismens højstemte sprogbrug, som når Rifbjerg, i digtet Terminologi, skriver: ”Poesi=hvor er mit brokbind?”, når han isprænger digtene reklametekst, operette-bidder el.lign., eller når han kalder hjertet – poesiens symbol par excellence - for ”en hastig metronom/ mod et ribben”.
Medskyldige var sensymbolismens digtere også, når det kom til rækken af klichéer, kategorier og overleverede symboler, som forhindrede et klart blik på omverdenens fænomener, og som de nye modernister derfor ville fjerne.
Målet for konfrontationsmodernismens anden bestræbelse var nemlig at nå en forudsætningsløs omverdenserkendelse for at konfrontere sig med den poetiske fremmedhed, som opstår, når tingene rives løs fra den vante sammenhæng.
Reservér materialerne nævnt i artiklen
Materialer