Tyvstart på touren

Rolf & Ritter, cykelmyggen Egons forhindringsbane og hans ’far’ Flemming Quist Møller, lokale cykelhelte gennem tiden og formidable rudersdalske cykelruter for både familieryttere og hard core-betvingere af carbonheste.

Du kan opleve det hele, når vi tyvstarter en af verdens største sportsbegivenheder med forrygende foredrag og insiderviden om Tour de France, som for første gang starter i Danmark med Grand Départ i København.

Kom i kliksko og lycra, en blød buks eller strutskørt, som du lyster til en hæsblæsende hyggelig dag i cykelsportens tegn. Cykelcaféen er åben med kaffe, saft og kulhydrater i kageform.

Kalender