Vi snakker om

Mens meget er lukket ned, lukker vi op for Vi snakker om: Den gode snak og hyggelige samtale om bøger, bogtips, litterære genrer og livet lige nu. For vi trænger til at mødes, vende lidt af verden og se hinanden i øjnene, ikk’?

Mød os til en snak om den bog, du læser lige nu. Glæd dig til at høre, hvad andre anbefaler fra bogreolerne. Og vær med, når vi hver uge i den kommende tid inviterer til hyggelige online litteratursnakke. Både om specifikke genrer, udvalgte forfattere og særlige titler. Og helt generelt om bøger, der optager dig og os lige nu.

Du deltager fra din egen skærm, hvor vi kan se og høre hinanden. Du får et link til onlinemøderum tilsendt, ved tilmelding. Vi snakker om kræver ingen forberedelse, men måske har du lyst til lige at sætte en kop kaffe eller te over, for det bliver svært hyggeligt, når vores litteraturbegejstrede formidlere inviterer til bogsnak.

Vi inviterer løbende til nye Vi snakker om. Hold øje med kalenderen her på rudbib.dk. Her finder du hvert arrangement og tilmelding. Vi glæder os til at se dig!