Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
Gratis
Målgruppe
For voksne
For voksne

Rudersdal synger: Livet på landet

05.09.23
Kom med ud i den danske natur, når Musikskolen sammen med Rudersdal Bibliotekerne inviterer til fællessang med temaet Livet på Landet. Denne gang med fornemt besøg fra Birkerødkoret.  

I anledning af festivalen Golden Days og årets tema ’På landet’ mødes vi til en særudgave af Rudersdal Synger, hvor naturen og landet er omdrejningspunkt. For livet på landet er også et gennemgående tema i Højskolesangbogen - det, vi engang kom af: Jorden, der sås, marken, der mejes og årstiderne som vi indrettede os efter.

Birkerødkoret, Birkerøds eget lokale kor, optræder med sange fra deres repertoire undervejs.  

Alle er velkomne, uanset sangevner. Om du er erfaren sanger eller blot brusebadssanger, så vel mødt i Rudersdals hyggeligste sangfællesskab!

Arrangementet er en del af årets store Golden Days festival, som fra 1.-17. september byder på flere end 150 kulturhistoriske arrangementer for både børn og voksne i Storkøbenhavn. Årets tema er ’På landet’.