Minitalk: Jeanett Debb & Kulnatur på recept
Jeanett Debb er konceptudvikler og daglig leder af Kulnatur-foreningen Skodsborg – og her er kulturen i naturen og træning med naturen to vigtige elementer. Koblingen af kultur og natur har nemlig vist sig at have mange gavnlige effekter på sammenhold, humør og helbred.
Foreningen kobler musik og fællessang sammen med vilde retter om bålet, sanketure og grøn motion. Der er højt til loftet, smil på læben, tid til fordybelse og tid til “civiliceret vildskab”. Du kan se mere på mere kulnatur.dk og Skovfit.dk
Jeanett Debb er forfatter til sankebøgerne “Skovens spisekammer”, ”Strandens spisekammer” og ”Vild med gran i køkkenet.
Arrangementet er en del af Birkerød Kulturnat samt årets store Golden Days festival, som fra 1.-17. september byder på flere end 150 kulturhistoriske arrangementer for både børn og voksne i Storkøbenhavn. Årets tema er ”På landet”.