Om dette arrangement

Tid
16:30
Pris
60 kr.
Bestil billet(ter)
For voksne

AFLYST: Landstedernes og lystgårdenes historie

13.09.23
Foredrag om den tidlige landstedskultur, der opstod i kølvandet på enevældens indførelse i slutningen af 1600-tallet og særligt spredte sig til områderne nord for København.

Rudersdal Museer, Rudersdal Biblioteker og Historisk-Topografisk Selskab For Søllerødegnen inviterer til foredrag med arkivar Morten Meinert Jensen fra Historisk Arkiv for Rudersdal kommune.

Foredraget skildrer landstedskulturens udvikling fra de tidlige små lystgårde til senere perioders store palæer med storslåede landskabshaver. I den fortælling spiller Søllerødegnen en central rolle, som stedet hvor landets mest magtfulde folk kunne hvile ud.

Landstedskulturen er et særligt fokusområde for Rudersdal Museer, der med Mothsgården i Søllerød har Danmarks ældste bevarede landsted som museets vigtigste enkelte genstand.  

Billedet er kobberstik, der viser hvordan lystgården Søllerødgård/Søllerød slot dominerede bybilledet i den lille landsby i 1753.

Arrangementet er en del af årets store Golden Days festival, som fra 1.-17. september byder på flere end 150 kulturhistoriske arrangementer for både børn og voksne i Storkøbenhavn. Årets tema er ’På landet’.

Har sdu spørgsmål til arrangementet kan du skrive til: Anette B. Liebmann, ABSV@rudersdal.dk

Arrangementet er aflyst