Expired

Foredrag: Kulturen som løftestang for nye klimaindsatser

Er afholdt
Mød den prisbelønnede forfatter Rakel Haslund-Gjerrild og hendes mand, ph.d. i fysik Anders Holst Bodin, forfatter og klimaekspert, i en spændende samtale med borgmesteren i Rudersdal Kommune Ann Sofie Orth.
Date
Tid
17:00 - 19:00
Pris
Adgang: 50 DKK
Sted
MantziusLive Johan Mantziusvej 7.a 3460 Birkerød

Når vi taler om at tackle klimakrisen, fokuseres der ofte på store teknologiske løsninger. Teknologi er vigtig, men vores samfunds transformation skal være dybere for at skabe resiliente fællesskaber lokalt, nationalt og globalt. Kultur kan fremme visioner for et bæredygtigt samfund og er samtidig en af de mest klimavenlige aktiviteter. 

Den lokale gruppe ”Klima- og Kulturgruppen Rudersdal” har sat forfatter Rakel Haslund-Gjerrild og klimaekspert Anders Holst Bodin stævne for at diskutere kulturens rolle i grøn omstilling med borgmester Ann Sofie Orth, der vil moderere samtalen. 

Om oplægsholderne:
Rakel Haslund-Gjerrild modtog Weekendavisens Litteraturpris for sin bog "Adam i Paradis" om maleren Christian Zahrtmann. Hun er aktiv i klimadebatten og forfatter til klimaromanen "Alle himlens Fugle" om en ung kvindes rejse væk fra et katastrofalt oversvømmet samfund. Anders Holst Bodin er ingeniør, ph.d., musiker og forfatter til den anmelderroste bog "Klimakrisens Rødder" og direktør for Klimaakademiet. De to vil blive interviewet af borgmester Ann Sofie Orth.

Bag arrangementet står den lokale netværksgruppe ”Klima- og kulturgruppen Rudersdal” med Mantzius og Rudersdal Bibliotekerne som samarbejdspartnere.

Fotos: Amalie Klougart og Peter Bodin.