Book en børnebibliotekar

Når du booker en børnebibliotekar, kan du få grundig vejledning om læsning og bøger til dit barn

Når du kommer på biblioteket i den betjente åbningstid, kan du selvfølgelig altid stille spørgsmål til personalet og også få gode læsetips. Men hvis du vil være sikker på, at vi har god tid, og at du får den bedst kvalificerede hjælp til dig og dit barn, kan det være en god idé at booke en børnebibliotekar.

Børnebibliotekarerne er godt klædt på til at finde bøger inden for de emner og genrer, der passer til barnet og vækker dets læselyst. De har fingeren på pulsen, kender de nye titler og tendenser. De kan også finde klassikeren, der hitter i alle aldre.

Der skal læses 20-30 minutter hjemme. Og helst hver dag. Det er opfordringen fra de fleste skoler til børnefamilier, men 7 ud af 10 forældre oplever, at det er svært at leve op til kravet, viser ny undersøgelse. Nu er det hjælp at hente på Rudersdal Bibliotekerne, hvor du kan booke din egen personlige børnebibliotekar. 

Sådan booker du

Skriv en mail til Lars Stoltz Nielsen: lasn@rudersdal.dk med nogle stikord om dit barns interesser, alder og læseniveau.