Booking af lokaler
Bibliotekerne tilbyder lån af mødelokaler, studierum og borgerkøkken til borgere og foreninger.
Booking af lokaler på Birkerød Bibliotek
Studierum
Vi har tre studierum i Birkerød:
- Tove Ditlevsen (4 personer)
- Anders Bodelsen (4 personer)
- Leif Panduro (8 personer)
Du kan benytte studierummene til studier, gruppearbejde, frivillig lektiehjælp, hjemmearbejde. Du kan ikke benytte studierummene med kommercielle interesser for øje, f.eks. coaching, professionel lektiehjælp, konsulentrådgivning etc.
Tidsrum
Tove Ditlevsen kan bookes mellem kl. 15-18 alle hverdage, lørdage kl. 7-14.
Anders Bodelsen og Leif Panduro kan bookes mellem kl. 7 til kl. 18 alle hverdage samt lørdage kl. 7-14.
Lokalerne kan også bookes søndag fra marts til april fra kl. 11-15.
Du kan foretage en booking ad gangen og hver for max. 3 timer.
Booking
Du booker et studierum ved at ringe på telefon 46 11 57 00 eller sende en mail til: bibliotek@rudersdal.dk. Du kan også henvende dig direkte til bibliotekets personale i udlånet.
Mødelokaler
H.C. Branner
H.C. Branner er et mødelokale, der kan bookes til møder. Lokalet har plads til 10 personer. Foreninger, netværk og borgere, der arbejder frivilligt til gavn for andre i lokalsamfundet har fortrinsret til lokalet. H. C. Branner har ikke faste åbningstider som de øvrige rum.
Booking
H. C. Branner kan udelukkende bookes ved at sende en mail til Team Demokrati & Fællesskaber på email: biblokale@rudersdal.dk Skriv kort, hvem du booker på vegne af og hvad I vil benytte lokalet til.
Når rummet ikke er booket til møder eller workshops, kan det benyttes af alle til læsning og samtale i den betjente åbningstid.
OBS: Brug af lokaler
Vær opmærksom på, at lokalerne låser automatisk i bibliotekernes selvbetjente åbningstid. Har du forladt lokalet, vil du således ikke kunne komme ind igen.
Booking af lokaler på Holte Bibliotek
Studierum
Vi har to studierum på Holte Bibliotek:
- Rødt studierum (4 personer)
- Grønt studierum (4 personer)
Du kan benytte studierummene til studier, gruppearbejde, frivillig lektiehjælp, hjemmearbejde. Du kan ikke benytte studierummene med kommercielle interesser for øje, f.eks. coaching, professionel lektiehjælp, konsulentrådgivning etc.
Tidsrum
Studierummene er åbne fra kl. 7 om morgenen til kl. 18 om aftenen.
Du kan booke ét studierum af gangen og for højest tre timer pr. booking.
Booking
Ring på telefon 46 11 57 00 eller send en mail til: bibliotek@rudersdal.dk. Du kan også henvende dig direkte til bibliotekets personale.
Mødelokaler
Du kan benytte mødelokalerne til aktiviteter, som bidrager til fællesskaber og nærmiljø på frivillig basis i Holte. Det er ikke nødvendigt at være oprettet som forening.
- Violet mødelokale: Højt bord med stole, og plads til ca. 12 personer.
- Hvidt A mødelokale: 4 små borde med plads til ca. 12 personer. Projektor og stort lærred.
- Hvidt B mødelokale: 4 små borde med plads til ca. 12 personer. Projektor og stort lærred.
- De hvide mødelokaler kan laves til et stort lokale: 8 små borde med plads til ca. 24 personer eller række-opstilling med plads til ca. 40 personer.
Booking
Send en mail med kort beskrivelse af din aktivitet og forespørgsel til: biblokale@rudersdal.dk
Borgerkøkken
Når du og din forening låner et mødelokale, har I samtidig adgang til borgerkøkkenet. I køkkenet kan man lave kaffe, te, spise sammen osv. Har du og din forening jeres faste gang i et af mødelokalerne, har vi også skabsplads i køkkenet, hvor I kan opbevare ting. Køkkenet må ikke bruges som mødelokale.
Booking: Send en mail med kort beskrivelse af din aktivitet og forespørgsel til: biblokale@rudersdal.dk
Skovsalen
Skovsalen, er et aktivitetsområde, der både kan bruges til avislæsning og workshops eller omdannes til stort foredragsområde med plads til 100 siddende personer. Dette rum kan bookes til arrangementer som foregår i samarbejde med biblioteket.
OBS: Brug af lokaler
Vær opmærksom på, at lokalerne låser automatisk i bibliotekernes selvbetjente åbningstid. Har du forladt lokalet, vil du således ikke kunne komme ind igen.
Booking af lokaler i Nærum
Studierum
På Nærum Bibliotek kan du booke et studierum med plads til otte personer.
Studierummet kan bookes af alle, dog ikke til kommercielt brug. Du kan benytte studierum til studier, gruppearbejde, frivillig lektiehjælp og hjemmearbejde.
Du kan booke studierummet for højest tre timer pr. booking.
Booking
Ring på telefon 46 11 57 00 eller send en mail til: bibliotek@rudersdal.dk. Du kan også henvende dig direkte til bibliotekets personale.