Kom til hyggelig hækleworkshop og lær at lave klassiske ”mormorfirkanter” sammen med ildsjælene i Stop Tøjspild Rudersdal, som gavmildt deler deres viden om tøjreparation og kreativt håndarbejde.
Samtidig kan du gå på skattejagt i Vilde Have-ambassadør Eva Frederiksens vilde frø-samling og få tips til at skabe en (endnu) vildere have. Få kyndig vejledning i planternes såning, pasning og høst. Har du egne frø fra din have, må du meget gerne medbringe dem.
Velkommen til en eftermiddag i bæredygtighedens tegn! Kaffe og kage kan købes.
Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte: Cæcilie Helmer Madsen caehe@rudersdal.dk