Børn

Orlaprisen 24

Årets nominerede til Orlaprisen er offentliggjort! Så er det nu, der skal læses, så I kan stemme fra den 1. oktober.

Af Camilla Sullestad Nielsen

Orlaprisen er en pris, som børnene giver deres yndlingsbøger. Det er børnene, der bestemmer, hvilke bøger, der vinder. De indstillede bøger er nye, danske børnebøger, der er udgivet inden for de seneste to år. Bøgerne er primært til de 9-12-årige, og der er fem forskellige kategorier.

Alle bøgerne (undtagen graphic novels) kan findes som blå titler på eReolenGo! - dvs at alle har adgang til at læse dem uden at bruge af deres kvoter.

Afstemningen finder sted fra den 1. oktober til den 3. november, så I har god tid til at læse alle bøgerne, og afgive jeres stemme!