Børn og unge

Demokrati i børnehøjde

Mens de voksne gør sig klar til Folketingsvalget den 24. marts, får børnene også mulighed for at opleve demokratiet på egen hånd når Børnevalget 2026 løber af stablen. Men hvad betyder demokrati og det at være med til at bestemme?

Af Camilla Sullestad Nielsen

Til Børnevalget stemmer børn ikke på politikere, men på deres yndlingsfigurer fra kendte og elskede børnebøger. Men børnevalget er mere end bare sjov og ballade. Det er en legende og lærerig introduktion til demokratiets grundprincipper, hvor børn får en smagsprøve på, hvordan det føles at tage stilling og afgive sin stemme. Et vigtigt skridt på vejen til demokratisk dannelse.