Syworkshop med Plastikposefrit Rudersdal

Vil du gøre noget godt for miljøet? Så kom og sy sammen med ildsjælene bag Plastikposefrit Rudersdal, der har symaskinerne med på Holte bibliotek.
Tid
13:00 - 16:00
Bibliotek
Holte Bibliotek
I samarbejde med
Plastikposefrit Rudersdal
Adresse

Holte Midtpunkt 23
2840 Holte
Danmark

Siden 2021 har Plastikposefrit Rudersdal doneret stofposer til biblioteksmaterialer i Rudersdal. 

Der mangler flere frivillige til at sy og med denne workshop ønsker vi at inspirere andre syglade borgere til at være med i Plastikposefrit Rudersdal.

Hvis du har aflagt tøj/gardiner/duge/sengetøj/stofrester eller måske sytråd i forskellige farver, må du meget gerne tage det med. Men det kan også afleveres alle hverdage her: På Sporet, Rønnebærvej 19 i Holte. 

Workshoppen er gratis - bare kom og vær med.

Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte Lene Holmstrøm, leho@rudersdal.dk.

Plastikposefrit Rudersdal syr en gang om ugen – om torsdagen kl. 13-16 – i dejlige lokaler stillet til rådighed af På Sporet, Rønnebærvej 19 i Holte. Her er du også velkommen hver torsdag eller blot en gang imellem – som det passer dig. 

Plastikposefrit Rudersdal er startet med det bæredygtige formål at genbruge donerede materialer til at fabrikere stofposer  – og disse poser udleveres kvit og frit fra bibliotekerne i Rudersdal kommune.