-
-
- 16:00 - 17:00
- Holte Midtpunkt 23 2840 Holte
- Bibliotek
- Holte Bibliotek
Højtlæsning er en rolig og nærværende måde at dele litteratur på, for når man lytter til en tekst, får sproget lov til at folde sig ud i et helt andet tempo, end når man selv læser. Højtlæsning giver plads til fordybelse, samtale og refleksioner, som man ellers sjældent har mulighed for i en travl hverdag.
Vi læser op af et stykke god litteratur eller flere mindre tekststykker.
Der vil være en kop kaffe eller te, og du er velkommen til at tage et stille håndarbejde med.
Du behøver ikke tilmelde dig, bare mød op – vi glæder os til at se dig.
Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte: Anette Liebmann absv@rudersdal.dk
Arrangementet er en del af temaet ”Fordyb dig på biblioteket”, som du kan læse lidt om her:
Fordyb dig på biblioteket
Kender du følelsen af at være helt opslugt? Så fordybet, at du glemmer tiden. I en verden, hvor vi konstant bombarderes med informationer, sanseindtryk og hurtige beslutninger, er fordybelse blevet frirum og en pause, hvor vi bare ”er”.
Forskerne kalder evnen til fordybelse for fremtidens menneskelige superkraft. For oplevelsen af flow, frihed og forbundethed giver ro og mindsker stress. Fordybelse styrker vores kreativitet og evne til at løse opgaver. Og fordybelse øger vores følelse af glæde og mening.
I hele 2026 kan du opleve forskellige vinkler på fordybelse på Rudersdal Bibliotekerne i aktiviteter for alle aldre, både børn og voksne.
Vi oplever glæden ved at blive opslugt af en god bog, fantasi og fortælling. Vi mærker på egen krop, hvor rart det er at være fordybet i kreativitet og håndarbejde. Vi mødes om viden og i leg, samtaler og fællesskaber. Og vi går på opdagelse i, hvordan vi er forbundet med naturen, som kan være et helt særligt rum for fordybelse.
Du kan løbende se nye aktiviteter på rudbib.dk. Kom og fordyb dig sammen med os på biblioteket, vi glæder til at se dig.