Fyraftensforedrag: Mette Dahl Juelner & ”Virksomhedens kernefortælling”

Ønsker du at styrke din virksomhed og skille dig ud fra mængden? Uanset om du er iværksætter, soloselvstændig eller leder i en virksomhed, vil dette foredrag inspirere dig til at arbejde med virksomhedens kernefortælling og skabe tydelig og fokuseret kommunikation til potentielle kunder og samarbejdspartnere.
Date
Tid
17:00 - 18:00
Pris
Adgang: Gratis
Bibliotek
Holte Bibliotek
Adresse

Holte Midtpunkt 23
2840 Holte
Danmark

Vi giver ordet til "Lokale fortæller” på biblioteket. Vær med, når Rudersdal-borgere deler viden og fortæller om emner, de har en særlig indsigt i. Denne gang kan du møde Holte-borger Mette Dahl Juelner, som er forfatter til bogen ”Virksomhedens kernefortælling – sæt retning, tiltræk kunder og stå stærkere”, der hjælper dig med at identificere virksomhedens særlige styrkeposition på en enkelt og effektiv måde. 

Mette Dahl Juelner har udviklet en trin-for-trin guide, som hjælper med overblik og fremdrift i en hverdag, der ofte er præget af daglige driftsopgaver samt mangel på tid og kompetencer. Gennem foredraget forklarer hun, hvordan kernefortællingen er den røde tråd på tværs af aktiviteter som branding, markedsføring, intern kommunikation og strategisk ledelse, og hvordan du ved hjælp af værktøjerne fra bogen, kan afdække og formidle den værdi, din virksomhed skaber for kunder, medarbejdere og resten af omverdenen. 

”Virksomhedens kernefortælling” udkommer på forlaget Content Publishing i maj. 

Mette Dahl Juelner er stifter og ejer af BizBuddy og er oprindeligt uddannet inden for markedsføring og kommunikation. Hun har en mastergrad i oplevelsesledelse og en Executive Bestyrelsesuddannelse fra CBS samt en bred kommerciel baggrund bl.a. som marketingschef hos tv2. 

Har du spørgsmål til arrangementet kontakt Anette Liebmann på absv@rudersdal.dk.