Voksne

Fuglevandring i naturen og litteraturen

Tid
15:00 - 18:00
Sted
Rudersdal
Tag med på fuglevandring og lær om fuglenes forunderlige verden i natur og litteratur.

Tag med på en sommeraftenvandring i Vaserne og få et solidt indblik i mosens og søens fugleliv – fra de almindelige arter til de sjældnere gæster. I juni er der stor aktivitet, og vi følger fuglene gennem forskellige levesteder i området. Vi begynder ved Fyrrebakken, går herefter mod udsigtsplatformen ved Vaseskjulet og fortsætter mod Vasetårnet. Med lidt held kan vi også opleve rovfugle i aktion, alt efter vejr og vind. Vaserne rummer et rigt fuglespektrum – og mens vi går, lytter vi efter spændende og sjove fuglestemmer.

Undervejs hører vi om hvorfor området er så godt for fugle, og hvad der gør området særligt. Turen ledes af Zelina Elex Petersen, biolog og selvstændig naturformidlerturleder. Hendes kendskab til lokalområdets dyreliv er fremragende.

Indimellem Zelinas fortællinger vil litteraturformidler Julie Garde sætte os i sommerstemning med oplæsning af fugletekster fra litteraturens verden.

Om Zelina Elex Petersen:

Zelina Elex Petersen regnes for at være en af Danmarks dygtigste formidlere om sommerfugle og planter. Hun skaber opmærksomhed om natur gennem sit firma Ildfugl, hvor hun er ejer, foredragsholder, turholder på safarier, rådgiver og kommende forfatter.

Zelina har siden 2014 arbejdet på at få et nuanceret syn på arbejdet med natur i Danmark. Derfor har hun arbejdet i mange forskellige brancher, og hun har derfor en stor forståelse for problematikken med at hjælpe de ellers trængte sommerfugle og deres planter. 

Hun lægger dagligt indhold ud på Instagram (Ildfugl.com) med fokus på at inspirere til ture i naturen, fortælle om natur, særligt sommerfugle, og inspirere til smukke og praktiske naturhaver.

Men ellers er hun at finde på sin hjemmeside ”Ildfugl.com”, hvor hun skriver om natur, haver og sommerfugle.

Mødested oplyses ved tilmelding. Medbring gerne din egen kikkert og kamera.

Tilmelding
Send en mail til Julie Garde, jg@rudersdal.dk

Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte: Julie Garde på jg@rudersdal.dk.