Kulturcafé: Østrig - en kulturhistorisk rejse i Østrig
- Tid
- 18:30 - 20:30
- Pris
-
Adgang: 40 DKKKulturklub: 32 DKK
- Sted
-
Birkerød Bibliotek
Stationsvej 38,
3460 Birkerød
Bibliotek
Birkerød BibliotekFra det øjeblik Julie Andrews brød ud i sang i de østrigske alper, blev de ikoniske bjerge om muligt endnu mere berømte. The Sound of Music har lige siden premieren været én af verdens mest elskede film, og sangene er blevet evergreens.
I dag valfarter verdens turister til Østrig for både musikken og naturen; Wien og Salzburg er begge berømte for deres stærke bidrag til den klassiske musiktradition, og en lang række komponistboliger er omdannet til museer – ligesom en sommer i Tyrol hører til favoritterne.
Kører man i bil, er der utallige muligheder for at opleve halsbrækkende vejstrækninger af åndeløs skønhed, ligesom vejen langs Donau er i absolut verdensklasse.
Følg med på en rejse rundt i de østrigske landskaber med besøg i musikkens højborg Salzburg, i vinregionerne Südsteiermark og Burgenland og hos kunstnere, forfattere og opdagelsesrejsende i idylliske bjerglandsbyer.
Bibliotekar Jesper Christoffersen og litteraturformidler Julie Garde fortæller om naturen, kulturen og historien - i ord, lyd og billeder.
Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte: Julie Garde på jg@rudersdal.dk.