Foredrag: Tommy Heisz & Europas glemte krig

Vær med et til spændende foredrag om optakten til 1. verdenskrig, når journalist og forfatter Tommy Heisz tager os med tilbage til Balkankrigene i 1912-13. En dramatisk beretning om den glemte krig, som har sin egen aktualitet i dag, hvor der endnu engang er krig i Europa.
Date
04 februar 2025
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Adgang: Gratis
I samarbejde med
HISTTOP, Historisk-topografisk Selskab for Søllerødegnen
Adresse

Stationsvej 38
3460 Birkerød
Danmark

Den moderne europæiske historie indledes som regel i 1914 med attentatet på den østrig-ungarske tronarving Franz Ferdinand i Sarajevo. Men i Europas sydøstligste hjørne var krigen i gang længe før det.

På Balkan førte nationalistiske strømninger og et ønske om at drive osmannerne ud af Europa til voldsomme slag, angreb på civile og enorme flygtningestrømme. Resultatet havde ikke kun indflydelse på det 20. århundredes to verdenskrige, men også på konflikter helt op til i dag.

Tommy Heisz trækker på breve, dagbøger og andre overleveringer, der fortæller om blodige slag, etnisk udrensning og koleraudbrud. Vi rejser med sygeplejersker, læger, korrespondenter og fotografer til Balkankrigenes brændpunkter i 1912-13.

Tommy Heisz er journalist og forfatter til en række historiske og dokumentariske bøger, bl.a. ”Blod under halvmånen – Europas glemte krig”, som udkom i 2022 og netop handler om Balkankrigene og optakten til 1. verdenskrig.

Arrangereret i samarbejde med HISTTOP, Historisk-topografisk Selskab for Søllerødegnen.

Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte: Anne Hermansen på aher@rudersdal.dk