Foredrag og bogreception: Alenefødte tvillingers nervesystem
- Tid
- 17:00 - 18:30
- Pris
-
Adgang: Gratis
- Sted
-
Birkerød Bibliotek
Stationsvej 38
3460 Birkerød
Bibliotek
Birkerød BibliotekKom og bliv klogere på et nyt felt inden for dansk neurovidenskab. I anledning af bogen ”De alenefødte tvillingers nervesystem” – den første bog om emnet i Danmark - fortæller Annika Spanggaard, neurospecialist og fysioterapeutisk med psykomotorisk baggrund, hvordan tabet af en tvilling i livmoderen kan præge nervesystemet hos et menneske hele livet. Oftest er det ikke noget forældre eller barn er klar over, da det som regel sker tidligt i graviditeten. Det kan dog vise sig senere som f.eks. øget stressrespons, sensitivitet, angst, depression, spiseforstyrrelser, relationelle udfordringer m.m.
Foredraget giver et sjældent indblik i et skjult biologisk og psykologisk aftryk, som mange – op mod hver 10. - bærer på uden at vide det.
Oplægget varer ca. 45 minutter. Efterfølgende er der bogreception, hvor der vil være kaffe og te.
Om foredragsholderen
Annika Spanggaard er neurospecialist med kandidatgrad inden for mental og fysisk sundhed. Annika har psykomotorisk og fysioterapeutisk baggrund og international erfaring med både klinisk arbejde og forskning. Med en fascination af sammenhængen mellem krop, hjerne og nervesystem har hun altid været nysgerrig på de årsager, der kan ligge til grund for ubalancer, skader og traumer hos mennesker. Dette, samt egne personlige erfaringer, har inspireret hende til at søge ned i menneskets dybeste og allerførste lag - nemlig de lag vi har med fra vores fosterliv.
Har du spørgsmål til arrangementet, må du meget gerne ringe til formidler Cæcilie Helmer Madsen