
- Date
- Tid
- 10:00 - 13:00
- Bibliotek
- Birkerød Bibliotek
- Adresse
-
Stationsvej 38
3460 Birkerød
Danmark
Vi får besøg af: Stop Tøjspild (Rudersdal), Plastikposefrit Rudersdal, Dansk Syrisk Forening i Rudersdal, Vilde Haver i Rudersdal, RepairCafé Rudersdal, Birkerød Flygtningekontakt, Klimabevægelsen, Dansk Naturfredning Rudersdal og Verdensmål i Hverdagsliv.
Kl. 13.00 kan du høre foredrag af Mikael Bellers Madsen, seniorkonsulent i Klimaakademiet og tidl. adfærdsanalytiker. Mikael fortæller, hvor CO2-skoen virkelig trykker, når det gælder danskernes privatforbrug. Ikke mindst i Rudersdal, hvor vi har et af de højeste CO2-aftryk målt pr. indbygger. Hør også Mikael Bellers Madsen fortælle om begrebet ”den økologiske klasse”, og hvad det mon handler om. Sidst, men ikke mindst kan du gå hjem med ideer til små ændringer, der faktisk kan gøre en forskel i dit og din families samlede CO2-regnskab.
Fra kl. 10.00-14.00 kan der købes kaffe, te, saft og kage.
Arrangementet er en del af en række arrangementer, som Rudersdal Bibliotekerne af holder i anledning af UGE17, som er en landsdækkende kampagne om de 17 verdensmål og bæredygtighed.
Bare mød op - Du behøver ikke en billet.
I løbet af UGE17 er der også udstillinger på bibliotekerne i Holte, Birkerød og Nærum. Bl.a. udstiller Textilskolen udvalgte designs og materialer på Holte Bibliotek i UGE17
Har du spørgsmål til arrangementet kan du kontakte Udviklingskonsulent Lene Holmstrøm, leho@rudersdal.dk