Forfattermøde: Anne-Marie Vedsø Olesen om ’Jul i Jernskoven’ & ’Vølvens vej’

Min ulv og hugorm og jeg fejrer lysets tilbagevenden om fem dage. Vi rejser mit jerntræ inden da, så æder vi kød og drikker mjød.

Sådan inviterer jættekvinden Hyrrokin til den første julefest ved vintersolhverv. Hyrrokin lever, bortset fra en hugorm og en ulv, ensom i sit kampestenshus omgivet en uigennemtrængelig jernskov og bange for, at hun har mistet hele sin familie i det endelige gudeopgør, der lige har raset. Men som altid byder juletid på overraskelser og uventede gæster. 

Oldnordisk jul 
Selvom fortællingen Jul i Jernskoven er fiktion trækker Anne-Marie Vedsø Olesen på virkelige, historiske kilder, og i bogens forord er der facts om oldnordisk jul, som bød på både vinterfest, julebryg (mjød), flæskesteg og julegaver.

Selv ordet jól er oldnordisk og er oprindeligt et flertalsord, der betegner de mange fester, man havde for blandt andet at fejre lysets tilbagevenden: 

 "Jeg synes, det var oplagt at skrive en julefortælling om den førkristne jul og tage udgangspunkt i ordets oprindelige, oldnordiske betydning," siger Anne-Marie Vedsø Olesen, som kan se flere fællestræk mellem nutidig og oldnordisk jul.

 "Grundlæggende handler jul om at bringe glæde og lys ind i en mørk tid, uanset om det er som i min oldnordiske fortælling, eller som vi fejrer julen nu, inspireret af kristne værdier og traditioner. Det er samme funktion."

Selvstændig fortælling
Jul i Jernskoven er en selvstændig fortælling fra Vølvens vej-universet og ikke en del af den afsluttede, anmelderroste og prisnominerede serie, som består af de fem bind: Snehild, Misteltenen, Ulvegabet, Ormehavet og Flammesværdet. 

Oplev Anne-Marie Vedsø Olesen i samtale med litteraturformidler Julie Garde om oldnordiske juletraditioner, myter, magi og drama og om, hvorfor voksne også har brug for eventyrlige fortællinger.