Voksne

Sommerfuglesafari for voksne

Tag med på sommerfuglesafari og lær om sommerfuglenes forunderlige verden i natur og litteratur.
Tid
13:00 - 15:00
Sted
Rudersdal

Farver, der flakser gennem luften på en varm sommerdag – sommerfugle er fascinerende væsner.

Desværre er det ikke altid lige nemt at opleve sommerfugle i naturen, og man skal vide hvor man skal lede. Men det ved sommerfugleekspert Zelina Elex Petersen, som vil vise os de bedste steder på denne sommerfuglesafari. Zelina deler sin store viden om sommerfuglenes liv og verden, og forhåbentlig får vi også set nogle sommerfugle undervejs. 

Indimellem Zelinas fortællinger vil litteraturformidler Julie Garde sætte os i sensommerstemning med oplæsning af sommerfugletekster fra litteraturens verden.

 

Om Zelina Elex Petersen

Zelina Elex Petersen regnes for at være en af Danmarks dygtigste formidlere om sommerfugle og planter. Hun skaber opmærksomhed om natur gennem sit firma Ildfugl, hvor hun er ejer, foredragsholder, turholder på safarier, rådgiver og kommende forfatter.

Zelina har siden 2014 arbejdet på at få et nuanceret syn på arbejdet med natur i Danmark. Derfor har hun arbejdet i mange forskellige brancher, og hun har derfor en stor forståelse for problematikken med at hjælpe de ellers trængte sommerfugle og deres planter. 

Hun lægger dagligt indhold ud på Instagram (Ildfugl.com) med fokus på at inspirere til ture i naturen, fortælle om natur, særligt sommerfugle, og inspirere til smukke og praktiske naturhaver.

Men ellers er hun at finde på sin hjemmeside ”Ildfugl.com”, hvor hun skriver om natur, haver og sommerfugle.

 

Tilmelding

Send en mail til Julie Garde: jg@rudersdal.dk. Mødested oplyses ved tilmelding.

Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte: Julie Garde på jg@rudersdal.dk.