Lektørudtalelse

Forfatter: Jesper Holtoug

Kort om bogen

Hvordan mon det er at flyve med en luftballon? Hvordan styrer man den, og hvordan mon man får den ned på jorden igen? Læs og bliv klogere på luftballoner. Spændende for drenge og piger mellem 6 og 9 år

Beskrivelse

Fagbogen beskriver de første forsøg med at få en luftballon til at flyve - det skete for næsten 300 år siden. Først var der ingen om bord, og så lettede der en ballon med et får, en and og en høne om bord. I dag flyver mennesker langt og sikkert med luftballoner. Nogle har endda fløjet hele jorden rundt i luftballon. Bogen forklarer også hvordan en luftballon letter, lander og hvad den er lavet af. Bogen hører til serien "Min første bog"

Vurdering

En virkelig spændende og lækker lille fagbog. Billederne, som både er gamle stik, malerier og fotos, er flotte og dramatiske. Teksten forklarer mange interessante ting om ballonfærd - blandt andet om, hvorfor en ballon er så svær at styre

Andre bøger om samme emne

Vil man vide mere om flyvning i luftballoner, så er der den noget sværere Luftballon fra serien "De små fagbøger". Den er skrevet af Peter Bering. Hvis man bare vil læse en sjov og skør historie om en luftballon, så kan man kigge efter Karl og Bent bygger en luftballon