En på mange måder vild udgivelse, som har været ti år undervejs. Man skal holde tungen lige i munden, og også acceptere, at man ikke nødvendigvis begriber og forstår hver enkelt ting, der sker i romanen. Men stemningen er umiskindelig og læsere af PMS vil genkende sproget, der er fabulerende og meta-agtigt, fyldt med lange, snørklede sætninger, hvor fortælleren igen og igen afbryder sig selv og kommenterer fortællingen