Romanen har hidtil været tilgængelig i H.C. Branners oversættelse fra 1949, den oversættelse, som Villy Sørensen selv har citeret fra i sin vægtige bog om Kafka, Kafkas digtning, 1968. Netop i bogens noter til analysen af Slottet beklager Villy Sørensen sig over Branners oversættelse, som han betegner med ord som "udvandet" og "mangelfuld" på centrale steder. Den nu foreliggende nyoversættelse, der er baseret på Pasleys kritiske udgave fra 1981, er da også tydeligvis en kenders værk, tæt på originalteksten, præcis i formuleringerne og derved et langt bedre tilbud til den almindelige læser og til den, der skal ind i en egentlig fortolkning af det både rige og komplekse værk. Slottet har mange træk fælles med Kafkas måske betragteligste roman, Processen i historien om K. (der altså har forbogstav fælles med hovedpersonerne i forgængerne, Processen og Amerika). K. drager hjemmefra i en langvarig stræben for at tiltræde en stilling som landmåler ved slottet, som han aldrig når helt frem til. Slottet er magt, også erotisk, det er fortids- og følelsesbindinger, måske er det døden? Det er nogle af Villy Sørensens egne bud fra 1968 på en fortolkning af romanen, der stadig kan fascinere og drage