Ledige pladser hos læsehundene i Holte og Nærum
Har dit barn svært ved at knække læsekoden – eller oplever læsning som noget tungt og uoverskueligt? Så kan et forløb med en læsehund være en tryg og motiverende hjælp.
Af Rudersdal Bibliotekerne
En læsehund er en rolig, venlig og børneglad hund, der skaber et positivt rum omkring læsningen. Hunden lytter tålmodigt og interesseret til historierne, og mange børn oplever, at læsningen pludselig bliver sjovere og mere afslappet.