Grænser
Verden er fyldt med grænser; vi møder dem fysisk, når vi bevæger os ud i verden, og vi møder dem mentalt i mødet med andre mennesker.
Så hvor går grænsen, og er der grænser for galskaben? Eller er vi tværtimod blevet for grænseløse og skal igen lære begrænsningens kunst?
Af Julie Garde
Grænseland
Landegrænser flytter sig, efterhånden som slag vindes, og krige tabes. Sådan har det altid været, og sådan er det nu igen. Der er krig i Europa – der er krig i verden. Når grænser flyttes, kommer mennesker i klemme, og flygtningestrømme bevæger sig over grænserne. Det gør grænselande til helt særlige områder, hvor menneskelig tolerance bliver særligt tryktestet.
Sindets grænser
Samfundet italesætter i stigende grad usynlige handicaps, psykiske lidelser og neurodivergens. Gennem litteraturen kan vi opleve verden gennem en andens øjne, få lov at gå en mil i en andens sko. Der er en hårfin grænse mellem gal og genial, mellem lidelse og superkraft. Vi kender ikke sindets grænser, men litteraturen kan give os nye briller på og højne vores forståelse af det uforklarlige sind.
Over grænsen
De senere år er mange af samfundets grænser blevet flyttet. Det betyder, at vi har udvidet vores forståelse af køn, sat spørgsmålstegn ved international adoption, debatteret hvorvidt en forfatter må (mis)bruge sine nærmeste eller naboer i kunstens tjeneste, ligesom #Metoo-bevægelsen har ændret hele den måde, vi er sammen på. Men måske er det ikke kun de andre, der går over grænsen?