Gå til læsehund

En læsehund er en venlig og børneglad hund, der motiverer børn til at læse ved at lytte tålmodigt og interesseret til alverdens historier.

Hvis dit barn har udfordringer med læsning eller forbinder læsning med noget negativt eller uønsket, kan et forløb sammen med en læsehund være med til at bedre dette. Læsehunden finder glæde og tryghed i at høre barnets stemme og kan til gengæld give barnet ro og tryghed i læsesituationen.

En læsehund er godkendt og certificeret til at arbejde på biblioteket med netop denne opgave.

 

Hvordan foregår det?

Vi mødes en gang om ugen på biblioteket, hvor der vil være indrettet et lokale til os, så det er hyggeligt og trygt for både mennesker og hund. Dit barn læser enten op af sin egen medbragte bog, eller vi begynder læsestunden med at finde en bog, der passer godt til dit barns læseniveau og som han/hun finder interessant. Dit barn kan blive oprettet som låner på Rudersdal Bibliotekerne, så I kan låne nyt med hjem, når og hvis I har lyst til det.
En læsestund varer 30-45 min. og er et lille fællesskab bestående af dit barn, læsehunden og dens ejer. Dit barn læser højt for læsehunden i 20-30 min. og herefter hygger vi med en godbid, både til to- og firebenede, og måske lidt hundetricks. Læseforløbet varer typisk 6 uger og dit barn får et læsediplom, når forløbet er slut. 

Camilla og Obi
Maja og Sasjo

Mød læsehunden Obi

Obi er en mellemstor puddelhund, født den 7. februar 2019 og opkaldt efter Obi-Wan Kenobi fra Starwars. 
Obi elsker at gå lange ture og dufte til alle buskene og de andre hunde. Obi kan også lide at blive nusset under øret eller i nakken og at finde godbidder der er gemt, både inde og ude. Obis ejer hedder Camilla, hun har altid arbejdet med børn og unge på mange forskellige måder, plus hun elsker hunde. Obi kan du møde på Holte og Nærum Bibliotek

 

Mød læsehunden Sasjo

Sasjo er en flatcoated retriever, født i 2019 og ud af et kuld på syv hvalpe født hjemme ved sin ejer Maja, som også havde Sasjos mor. Sasjo er nysgerrig, livlig og meget glad for mad og nus. Hun er desuden glad for mennesker i alle størrelser. Maja har arbejdet med det sociale område på mange forskellige måder, og hun er meget glad for hunde. Sasjo kan du møde på Birkerød Bibliotek.

 

Aftal en tid

Man kan gå til læsehund følgende dage:

  • Mandag kl. 15-17 på Birkerød Bibliotek
  • Tirsdag kl. 16-17 på Holte Bibliotek 
  • Onsdag kl. 16-17 på Nærum Bibliotek 

Kontakt sjællandskoordinatoren for læsehunde.dk på sjaelland@laesehunde.dk hvis du vil høre mere om et forløb med læsehunden. Ved henvendelse er det vigtigt at oplyse barnets navn, alder, bopæl og om læsekoden er knækket.

Hvis du vil vide mere eller måske selv kunne tænke dig at blive certificeret sammen med din hund, kan du se mere på Læsehunde - Socialtansvar.dk