Voksne

Litteraturvandring: De fire årstider - sommer

Der er mange måder at opleve naturen på – og der er mange måder at opleve litteraturen på. Vi drager ud i Rudersdals skønne grønne områder med rygsækken fyldt med god litteratur, som forhåbentlig kan åbne vores øjne for den naturlige del af litteraturen.
Tid
13:00 - 14:00
Sted
Rudersdal

Når solens varme stråler giver energi til alt levende, er naturen i sit es. Den grønne farve dominerer skov og mark; de nye fugle- og dyreunger lærer at klare sig i verden og tager for sig af naturens overdådige spisekammer, og bierne samler nektar til deres honning.

Vi mennesker soler os på stranden og lader os afkøle i bølgerne; vi plukker sommerblomster og skovjordbær med insekterne svirrende omkring os, og vi nyder de lange, lyse nætter.

På denne vandring er årstidernes skift i fokus, og vi oplever naturen gennem sommerlitteratur. 

 

Tilmelding

Send en mail til Julie Garde, jg@rudersdal.dk

Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte: Julie Garde på jg@rudersdal.dk

Vandringen er den sidste af fire årstidsvandringer.