Workshop i tegnsprog – lær kunsten at kaste med håndtegn

Tid
19:00 - 20:00
Pris
Adgang: Gratis
Sted
Holte Bibliotek
Holte Midtpunkt 23,
2840 Holte
Hvordan siger du “Hav en god dag” eller “Vil du have en kop kaffe?” på dansk tegnsprog til en, der er døv?
Kom til en åben introaften med Cathrine Mejdahl, hvor du kan få et indblik i tegnsprogets verden.

Vi giver ordet til "Lokale fortæller” på biblioteket. Vær med, når Rudersdal-borgere deler viden og fortæller om emner, de har en særlig indsigt i. Denne aften med Cathrine Mejdahl, uddannet kulturformidler – og flydende i dansk tegnsprog.

Denne aften er en åben workshop, hvor alle er velkomne.

Få fede fakta om dansk tegnsprog, fifs til at udtrykke dig med mimik, kroppen og hænderne - og bliv bedre til at kommunikere med flere og på forskellige niveauer.

Forvent at lære enkeltord/tegn til at kommunikere på parlørniveau. Her er et udpluk af det, du kan forvente at opleve i den time, du er med:

  • Fakta om tegnsprog og døvhed (… vidste du for eksempel, at tegnsprog ikke er internationalt, og at ikke alle døve kan tegnsprog?)
  • Aftenens tema (fødevarer, vejr, natur, parlør)
  • Fysiske øvelser (øv jer i at bruge tegn, mimik og kropssprog)  
  • Repetition (det er ligesom at cykle)

Tag dine venner, børn og forældre med. Der serveres kaffe, kage, frugt, te, vand og saftevand. 

OBS. Denne aften er en åben uforpligtende intro til tegnsprog. Herefter er der fire yderligere tegnsprogsworkshops ved Cathrine for dig der vil lære mere. De foregår:

Mandag d. 9/11, 16/11, 23/11 og 30/11 kl. 19-20, også på Holte Bibliotek

Lidt om jeres manuduktør:

Cathrine Mejdal er født døv og flasket op med dansk tegnsprog. Hun er uddannet kulturformidler med en sidegesjæft i antropologi, og har i mange år arbejdet inden for fundraising og kommunikation. I dag er hun selvstændig tilgængelighedskonsulent, og rådgiver virksomheder og kulturinstitutioner om hvordan tilgængelighed skaber bedre vilkår for inkluderende tiltag. Hun har to (hørende) børn, der går på Rude Skov Skole i Birkerød.

Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte: Cæcilie Helmer Madsen på caehe@rudersdal.dk