Foredrag: Katrine Capion-Kolstrup & ’Små Skridt – Store Sejre’
- Tid
- 16:00 - 17:30
- Pris
-
Adgang: Gratis
- Sted
-
Birkerød Bibliotek
Stationsvej 38,
3460 Birkerød
Vi giver ordet til ’Lokale fortæller’ på biblioteket. Vær med, når Rudersdal-borgere deler viden og fortæller om emner, de har en særlig indsigt i.
Bibliotek
Birkerød BibliotekDenne gang kan du møde Katrine Capion-Kolstrup, som i 2019 blev ramt af en alvorlig hjernerystelse, hvor livet blev sat på pause fra den ene dag til den anden. Fra et liv i hamsterhjulet med arbejde, familie og et aktivt socialt liv, blev alt pludselig stille.
Men i stilheden voksede nye indsigter frem: Tålmodighed, struktur og styrken i de små skridt.
Katrine tager afsæt i sin personlige historie og kobler den med viden fra psykologi og adfærdsforskning. Hun introducerer metoden “Små Skridt Store Sejre” og viser, hvordan små handlinger kan skabe store resultater – også når vejen føles lang, og overskuddet er lavt. Uanset om det skyldes hjernerystelse, stress, sygdom eller ulykke.
Med nærvær, humor og genkendelige eksempler viser hun, hvordan man kan finde sin vej frem ved at tænke småt, skabe struktur og sætte fokus på taknemmelighed, når livet tager en uventet drejning.
Alt sammen som et redskab til at komme videre. For foredraget handler ikke om at komme tilbage til det, der var – men om at lande et godt sted og finde nye veje frem.
Foredraget er for dig, der ønsker at skabe forandring i dit liv, men mangler motivation og struktur.
- Måske kæmper du med stress, angst eller følger efter sygdom eller ulykke.
- Måske er du pårørende til en, der gør.
- Eller måske vil du bare gerne ændre vaner og opnå personlige mål.
Katrine Capion-Kolstrup er medstifter af Evolu, hvor hun i dag arbejder med at videreudvikle ”Små Skridt Store Sejre-metoden”. Læs mere på www.evolu.dk.
Værktøjet kan købes med rabat efter arrangementet, men det er ikke nødvendigt for at få fuldt udbytte af foredraget.
Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte Lene Holmstrøm, leho@rudersdal.dk